Annonce
Udland

Tyrkiet forlænger undtagelsestilstand med tre måneder

Undtagelsestilstanden i Tyrkiet er nu forlænget i yderligere tre måneder. Den har været i kraft siden juli sidste år, hvor en del af militæret forsøgte sig med et kup mod præsident Erdogans styre. Foto: /ritzau/AP/Burhan Ozbilici

Forlængelsen af undtagelsestilstand kommer to dage efter, at tyrkerne stemte for mere magt til præsidenten.

Tyrkiets parlament stemte tirsdag for at forlænge undtagelsestilstanden i landet med tre måneder frem til midten af juli.

Det betyder, at Tyrkiet til sommer har været i undtagelsestilstand i et år som følge af det mislykkede kupforsøg i juli 2016.

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch havde på forhånd advaret parlamentet i hovedstaden Ankara om, at en forlængelse af undtagelsestilstanden "vil medføre yderligere fare for menneskerettigheder og retssystemet, som i forvejen er blevet slemt medtaget i Tyrkiet".

Resultatet af afstemningen i parlamentet var på forhånd ventet, fordi regeringspartiet AKP har flertal i den folkevalgte forsamling.

I ly af undtagelsestilstanden har Erdogan og regeringen slået hårdt ned på formodede sympatisører af Fethullah Gülen, en muslimsk leder som Erdogan beskylder for at stå bag kupforsøget.

Omkring 47.000 tyrkere er blevet fængslet på mistanke om at tilhøre Gülen-bevægelsen.

Over 100.000 er blevet fyret fra deres job, heriblandt også mange soldater og politifolk.

Også et stort antal kurdiske aktivister er blevet anholdt i løbet af det seneste års tid. Regeringen hævder, at kurderne har forbindelser til terrorbevægelser, men mange af de fængslede fastholder, at de kun beskæftiger sig med politik.

Blandt de anholdte er flere medlemmer af det prokurdiske parti HDP, heriblandt partileder Selahattin Demirtas. Partiet er Tyrkiets næststørste oppositionsparti.

Forlængelsen af undtagelsestilstanden kommer to dage efter, at præsident Recep Tayyip Erdogan erklærede sejr i en folkeafstemning, der vil sikre flere beføjelser til præsidentembedet.

Den tyrkiske opposition fastholder, at der var betydelige uregelmæssigheder ved folkeafstemningen søndag.

Oppositionen vil formelt klage over resultatet, men de fleste iagttagere tvivler på, at klagen vil have en effekt.

Også EU-Kommissionen har opfordret den tyrkiske regering til at iværksætte en "transparent undersøgelse", efter internationale observatører har sat spørgsmålstegn ved, om processen omkring folkeafstemningen var retfærdig.

  • Turkey Referendum
    Undtagelsestilstanden i Tyrkiet er nu forlænget i yderligere tre måneder. Den har været i kraft siden juli sidste år, hvor en del af militæret forsøgte sig med et kup mod præsident Erdogans styre. Foto: /ritzau/AP/Burhan Ozbilici
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til