Annonce
Udland

Tyrkiet holder nyvalg i Istanbul efter Erdogan-nederlag

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans regeringsparti led nederlag i både Istanbul og Ankara ved Tyrkiets lokalvalg 31. marts. Foto: Handout/Reuters

Valgkommissionen i Tyrkiet har annulleret resultat fra Istanbuls lokalvalg. - Diktatur, siger oppositionen.

Godt en måned efter at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, den 31. marts led flere nederlag ved de tyrkiske lokalvalg, får præsidenten nu en chance for oprejsning i Tyrkiets største by, Istanbul.

Det står klart, efter at landets valgkommission mandag har annulleret resultatet af lokalvalget i Istanbul. Der skal derfor holdes nyvalg.

Det finder sted 23. juni, oplyser valgkommissionen i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Erdogans regeringsparti, Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP), mistede magten i Istanbul ved lokalvalget. I stedet vandt borgmesterkandidaten fra Tyrkiets største oppositionsparti, CHP, Ekrem Imamoglu.

Hans sejr blev sikret med et yderst snævert flertal.

Efterfølgende klagede Erdogans parti over resultatet. Det påstod, at uregelmæssigheder ved valget påvirkede resultatet.

CHP's viceformand, Onursal Adiguzel, kritiserer i skarpe vendinger valgkommissionens beslutning om at udskrive nyvalg.

- Det er ulovligt at vinde over AKP. Det her system, der underkender folkets vilje og ignorerer loven, er hverken demokratisk eller lovligt. Det er åbenlyst diktatur, siger viceformanden ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge den tyrkiske tv-station Haberturk er årsagen til det annullerede valgresultat, at nogle af de valgtilforordnede ikke var embedsmænd.

Ud over nederlaget i Istanbul mistede Erdogans parti ved valget blandt andet også kontrollen over Tyrkiets hovedstad, Ankara.

AKP har aldrig tidligere mistet kontrollen i hovedstaden siden det islamiske partis oprettelse tilbage i 2001. Heller ikke i storbyen Istanbul har partiet tidligere mistet magten ved et lokalvalg.

Det var i Istanbul, at Erdogan som borgmester fra 1994 til 1998 begyndte sin vej mod toppen i tyrkisk politik.

En økonomisk krise og en svækket tyrkisk lira var blandt hovedårsagerne, til at Erdogan og AKP mistede opbakning ved valget 31. marts.

  • Turkish President Erdogan speaks at North Atlantic Council Mediterranean Dialogue Meeting in Ankara
    Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans regeringsparti led nederlag i både Istanbul og Ankara ved Tyrkiets lokalvalg 31. marts. Foto: Handout/Reuters
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig