Tyrkerne er i gang med en folkeafstemning, der kan gøre Erdogan til superpræsident frem til 2029.
Valglokalerne i Tyrkiet har slået dørene op for de 55,3 millioner tyrkere, der søndag kan stemme om en gennemgribende reform af præsidentembedet.
Stemmer vælgerne ja, får Tyrkiet en præsident med store magtbeføjelser og ikke kun overvejende ceremonielle pligter som i dag.
Præsidenten bliver både statsoverhoved og regeringschef.
Vælgerne kan stemme fra klokken 06 til klokken 18 dansk tid i den østlige del af landet. I resten af landet stemmes fra klokken 07 til klokken 19.
Det er et demokratisk land med store sikkerhedsmæssige problemer, som holder folkeafstemning. Der var kupforsøg i juli 2016, og der har siden været undtagelsestilstand.
Tyrkiet er i de senere år blevet ramt af flere terrorangreb, og krigen i nabolandet Syrien giver store problemer, herunder flygtningestrømme.
Så sikkerhedsstyrkerne er på tæerne under folkeafstemningen.
Der er sendt 380.000 politifolk og soldater på gaderne, siger Indenrigsministeriet.
Der vil desuden være 70.000 vagtfolk i landsbyerne.
Vælgerne skal blandt andet stemme om at give præsidenten ret til at hyre og fyre ministre, afsætte parlamentet og indføre undtagelsestilstand.
Meningsmålingerne har op til afstemningen vist, at resultatet kan gå begge veje.
Bliver forslaget vedtaget, har den nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, chancen for at holde posten indtil 2029.
Hans periode udløber i 2019, når den nye reform i givet fald træder i kraft. Han kan stille op til embedet med de nye beføjelser og så sidde som præsidenten for det hele i to perioder på hver fem år.
Erdogan har forsøgt at vinde tilhængere ved at buldre imod EU.
"Nazister", har han kaldt regeringerne i flere EU-lande. EU er den syge mand nu, ikke Tyrkiet.
Stem ja, siger han. Det gør Tyrkiet stærkt. Vi kan stoppe terror og militærkup og skabe økonomisk vækst.
Erdogan har stor støtte blandt fattige og religiøse tyrkere.
Kritikere frygter for demokratiet og siger, at Erdogan tager et skridt mod et diktatur, skriver det tyske nyhedsbureau dpa, der har talt med analytikeren Gareth Jenkins med base i Istanbul.
Han noterer, at valgkampen har vendt ting på hovedet, specielt når det gælder Erdogans AKP-parti.
- AKP plejede at sælge håb, mens de andre partier solgte frygt. AKP talte altid om, hvordan tingene kan blive bedre, siger han.
- Nu sælger partiet frygt og had. Jeg ved ikke, hvordan det kan ændres igen.
-
Folkeafstemningen om flere beføjelser til præsidentembedet i Tyrkiet er begyndt. Den nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogans embedsperiode udløber i 2019, når den nye reform træder i kraft, hvis det bliver et ja. Så kan han stille op igen og blive magtfuld præsident. Foto: /ritzau/AP/Yasin Bulbul
