Annonce
Udland

Tyskerne er begyndt at tvivle på Europa

"Washington spionerer. Bruxelles dikterer. Berlin lystrer!"

Den bombastiske anklage under overskriften "Mod til Tyskland" hænger i disse dage på lygtepæle i centrum af Berlin og andre tyske byer.

Det er Alternative für Deutschland (AfD), der prøver at få tyskerne overbevist om på søndag at sætte kryds ved det nye parti, så det kan få sin debut i EU-Parlamentet.

Ifølge de seneste meningsmålinger kan partiet gøre sig håb om at få mellem seks og syv procent af stemmerne ved valget i EU's største land.

Traditionelt har tyskerne ellers været nogle af de mest proeuropæiske medlemmer af unionen.

Men efter de senere års milliarddyre hjælpepakker til Grækenland har en vis EU-skepsis sneget sig ind. Således går det bayerske CSU, der er søsterparti til forbundskansler Angela Merkels konservative CDU, til valg på at halvere EU-Kommissionen.

- Jeg tror ikke, at denne Europa-skepsis er et helt nyt fænomen i Tyskland, siger Michael Kaeding, der er professor for Europa-politik ved Universitetet Duisburg-Essen.

- Vi har længe kunnet se, at der i befolkningen - og ikke kun der - har været modstand mod EU's påståede reguleringsvanvid og "bureaukratimonsteret" Bruxelles.

Merkels forgænger som kansler, socialdemokraten Gerhard Schröder, talte om Tyskland som Europas kassemester, og det indtryk er skærpet under eurokrisen, forklarer professoren.

- Folk har fået en fornemmelse af, at de andre lande ikke overholder reglerne og lever over evne, mens tyskerne blot er de dumme, der må bide i det sure æble, siger han.

Det er den opfattelse, Alternative für Deutschland ventes at nyde godt af ved valget.

Professoren minder dog om, at EU-parlamentsvalg af de tyske vælgere sjældent opfattes som vigtige, hvorfor protestpartier ofte kan opnå større succes.

De fleste, som Ritzau møder ved en Europa-fest foran Brandenburger Tor i den tyske hovedstad, ryster da også på hovedet, når de bliver spurgt til valgkampen.

- Europa er lidt for langt væk og fylder ikke noget hos folk, siger Sajid Kramme, der er kommunen Berlin-Mittes EU-kommitterede.

- Europa er simpelthen for uigennemskuelig, og det er erhvervslivet, der bestemmer det hele, siger den pensionerede lærer Bernhard Rawer, der dog alligevel vil stemme på et proeuropæisk parti.

- Jeg er mere bekymret for, hvad mine venner gør. De stemmer nok slet ikke.

Trods den snigende EU-skepsis bakker 72 procent af tyskerne ifølge en rundspørge fra Pew Research Institute fortsat op om euro-samarbejdet.

/ritzau/

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig