Efter syv års tilløb kan statsborgere fra EU's østblok nu frit søge job i Tyskland, der mangler højtuddannede.
Tyskland åbner 1. maj sine grænser for arbejdskraft fra EU's østeuropæiske medlemmer. Det glæder mange tyske arbejdsgivere og politikere, mens eksempelvis Polen frygter en decideret hjerneflugt og en efterfølgende økonomisk nedtur.
Den tyske økonomi, der regnes for en af de sundeste i EU, har mangel på højtuddannet arbejdskraft. Landets økonomiminister, Rainer Brüderle, sagde for nylig, at Tyskland mangler 66.000 it-specialister.
- Jeg er overbevist om, at der er en reel fare for, at vi vil miste mange veluddannede computerspecialister, særlig dem som næsten er færdige på universitetet, fordi de kan få bedre jobtilbud i Tyskland.
Det siger Sebastian Gerstmann, HR-chef for it-giganten Xerox i Polen, til magasinet Spiegel.
Egentlig har der været fri bevægelig for arbejdskraft inden for EU siden 2004, hvor blandt andet Polen, Tjekkiet, Bulgarien og Rumænien blev medlem af Unionen.
Tysklands daværende kansler Gerhard Schröder fik dog indført en overgangsperiode på syv år, før tyskerne skulle efterleve reglerne for arbejdskraftens fri bevægelig. Det skete for at beskytte tyske arbejdere mod billige konkurrenter fra øst.
Meningsmålinger viser, at 40 procent af alle større polske firmaer frygter, at den åbne grænse mod Tyskland kan få "negative konsekvenser".
De åbne grænser mellem østlandene og Tyskland betyder, at op imod 50 millioner østeuropæere teoretisk set kan søge alle ledige job på det tyske arbejdsmarked.
Siden 2004 er alene to millioner polakker flyttet til Vesteuropa for at arbejde. Forskere anslår, at op imod en million polakker vil flytte til Tyskland.
/ritzau/