Annonce
Udland

Tyskland afviser anklage om Gaza-folkedrab og minder om Holocaust

Tania von Uslar-Gleichen, den juridiske rådgiver for Tysklands udenrigsministerium, ses her yderst til venstre ved høringen ved Den Internationale Domstol. Foto: Robin Van Lonkhuijsen/Ritzau Scanpix
Nicaragua vil have FN-domstol til at stoppe Tysklands salg af våben til Israel og genoptage støtte til UNRWA.

Tyskland gør sit yderste for at tage hensyn til både palæstinensere og israelere og afviser at have overtrådt FN's folkedrabskonvention ved at sælge våben til Israel, som fører krig i Gaza.

Det er budskabet fra det tyske udenrigsministerium, som tirsdag er kommet til orde under en høring ved Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag.

Her har Nicaragua rejst en sag i håbet om at få domstolen til at blokere Tysklands salg af våben til Israel og genoptage støtten til FN's organisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten, UNRWA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tyskland gør sit yderste for at leve op til sit ansvar over for både israelerne og det palæstinensiske folk, siger Tania von Uslar-Gleichen, der er juridisk rådgiver for Tysklands udenrigsministerium.

Hun understreger, at Israels sikkerhed en prioritet for den tyske regering på grund af tyskernes historiske arv efter Nazitysklands jødeforfølgelse.

- Tyskland har lært af sin fortid, en fortid som omfatter ansvaret for en af de mest forfærdelige forbrydelser i menneskets historie, shoah, siger Tania von Uslar-Gleichen.

"Shoah" er den hebraiske betegnelse for "Holocaust".

Tyskland har været én af Israels mest trofaste støtter, siden Israel blev angrebet af Hamas 7. oktober sidste år.

Landet er en af Israels største våbendonorer. Sidste år donerede Tyskland våben og andet militærudstyr til Israel for 326,5 millioner euro, hvilket svarer til mere end 2,4 milliarder kroner.

Mens Tyskland støtter Israel med våben, har Tyskland sat sine donationer til UNRWA midlertidigt i bero. Alligevel er Tyskland den enkeltstående aktør, der donerer mest humanitær hjælp til palæstinenserne i Gaza.

Det er altså muligt at støtte indbyggerne i Gaza uden om FN-organisationen.

En række lande satte deres støtte til UNRWA på pause i januar og februar. Det skete, da Israel hævdede, at flere ansatte fra organisationen deltog i Hamas' angreb på Israel 7. oktober.

Mens repræsentanter for Tyskland tirsdag fremlægger deres synspunkter ved Den Internationale Domstol i Haag, indledte Nicaragua sagen med at fremlægge sine argumenter ved en høring mandag.

Her sagde en af Nicaraguas advokater, at det er "patetisk", at Tyskland med den ene hånd donerer nødhjælp til palæstinenserne i Gaza og med den anden sender våben til Israel.

Nicaragua mener, at Tyskland med sine våbenleverancer bryder FN's folkedrabskonvention, som blev nedskrevet i 1948 i kølvandet på holocaust.

Den Internationale Domstol, der er FN's øverste retsinstans, ventes at præsentere en midlertidig afgørelse inden for få uger. Men der kan gå flere år, før der ligger en endelig afgørelse i sagen.

/ritzau/Reuters

  • NETHERLANDS-DIPLOMACY-JUSTICE-TRIAL-GERMANY-ISRAEL
    Tania von Uslar-Gleichen, den juridiske rådgiver for Tysklands udenrigsministerium, ses her yderst til venstre ved høringen ved Den Internationale Domstol. Foto: Robin Van Lonkhuijsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Guldborgsund

"Det er det bedste vi har gjort" - nu vil direktøren have mere

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Annonce
Annonce
Vejret

Risiko for "eksplosivt vejr": "Vandbomber" over Lolland-Falster

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Lolland

Akut opstået problem: "Det vil ske igen"

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand