Annonce
Udland

Ugers uro i Sydafrika har kostet mindst 337 personer livet

Militæret under patrulje i bydelen Alexandra i storbyen Johannesburg, hvor der har været store uroligheder. (Arkivfoto). Foto: Sumaya Hisham/Reuters

Voldsomme optøjer i Sydafrika opstod, da ekspræsident Zuma begyndte afsoning af en fængselsstraf.

Mindst 337 personer har mistet livet under de seneste ugers optøjer i Sydafrika.

Det oplyser en af landets ministre, Khumbudzo Ntshavheni, torsdag.

De 337 dødsfald er en opjustering fra onsdag, hvor tallet var 276.

De voldsomme optøjer i Sydafrika opstod, da landets tidligere præsident Jacob Zuma tidligere i juli begyndte sin afsoning af en 15 måneder lang fængselsstraf for foragt for retten.

Zuma nyder støtte blandt ikke mindst mange fattige sydafrikanere og opfordrede dem til at gå på gaden og protestere. Det udviklede sig hurtigt til brandstiftelse og plyndring.

Uroen begyndte i Zumas fødeprovins, KwaZulu-Natal, men spredte sig siden til Gauteng-provinsen, hvor landets største by, Johannesburg, ligger.

Ministeren oplyser, at politi har opjusteret dødstallet fra Gauteng til 79 og KwaZulu-Natal til 258.

Hun tilføjer, at nogle af de seneste bekræftede dødsfald er blandt personer, der har været indlagt og er døde af deres kvæstelser.

Hundredvis af butikker og storcentre er blevet røvet og biler sat i brand over hele landet.

Myndighederne har formået at få volden under kontrol. Men de økonomiske omkostninger anslås at løbe op i omkring 20 milliarder rand - knap ni milliarder kroner - alene i KwaZulu-Natal-regionen.

Her er 161 indkøbscentre, 11 varehuse og otte fabrikker blevet svært beskadiget.

Omfanget af skaderne i Gauteng er fortsat ved at blive vurderet.

79-årige Jacob Zuma er tiltalt for bedrageri, korruption, pengeafpresning og hvidvask af penge i forbindelse med våbenkøb fra fem europæiske våbenfirmaer i 1999, da han var vicepræsident.

Korruptionssagen mod ham bliver genoptaget 10. august og varer frem til 13. august.

Ekspræsidenten har forsøgt at få sin sag udsat på grund af pandemien og de seneste optøjer i landet.

Der er 16 anklagepunkter i sagen mod Zuma, som i øjeblikket sidder fængslet for at have udvist foragt for retten.

Den fængselsstraf blev han idømt, fordi han tidligere i år ikke mødte op i retten i forbindelse med korruptionssagen imod ham.

Jacob Zuma var præsident i Sydafrika fra 2009 til 2018.

  • FILE PHOTO: Members of the military patrol through the streets of Alexandra township as the country deploys the army to quell unrest linked to the jailing of former President Jacob Zuma, in Johannesburg
    Militæret under patrulje i bydelen Alexandra i storbyen Johannesburg, hvor der har været store uroligheder. (Arkivfoto). Foto: Sumaya Hisham/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen