Annonce
Udland

Ukraine advarer om katastrofale konsekvenser ved EU-splittelse

- Jeg ønsker end ikke at tale om de ødelæggende konsekvenser, der vil indtræffe, hvis Det Europæiske Råd ikke lykkes med at nå frem til denne beslutning, siger Dmytro Kuleba. (Arkivfoto). Foto: Alina Smutko/Reuters
Minister fra Ukraine ønsker "end ikke at tale om", hvor galt det kan gå, hvis EU-topmøde ender uden resultat.

Det vil være "katastrofalt" for både EU og Ukraine, hvis ikke der kan opnås enighed om at begynde forhandlinger om medlemskab ved et topmøde denne uge.

Det siger Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, ved ankomsten til et udenrigsministermøde i Bruxelles mandag.

- Jeg kan ikke forestille mig det, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg ønsker end ikke at tale om de ødelæggende konsekvenser, der vil indtræffe, hvis Det Europæiske Råd ikke lykkes med at nå frem til denne beslutning.

Blandt mange landes diplomater breder bekymringen sig forud for dette uges topmøde.

Her er der planer om at sende en stor pose penge til Ukraine samt at give grønt lys til medlemskabsforhandlinger.

Men Ungarns premierminister, Viktor Orbán, truer med at nedlægge veto mod begge dele.

Europæiske diplomater tror ifølge nyhedsbureauet AFP, at Orbáns modstand også er en forhandlingstaktik.

De tror, at han håber på at kunne få adgang til milliarder i EU-støtte, som er blevet fastfrosset som følge af uenigheder med Ungarn om landets opretholdelse af retsstatslige principper.

- Det her burde ikke være et forhandlingsspil, siger Finlands udenrigsminister, Elina Valtonen, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Men selvfølgelig må vi i denne her situation forsøge at finde alle de nødvendige kanaler, som kan hjælpe med at skaffe en løsning.

Mødet kommer, på et tidspunkt hvor Ukraine har svært ved at få det momentum i kampene mod Rusland, som mange havde håbet på.

Samtidig har Kongressen i USA svært ved at nå frem til aftaler om yderligere finansiering.

Hovedpersonen Orbán var søndag til stede ved indsættelsen af Argentinas nye præsident, Javier Milei, i Buenos Aires.

Her var også Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Ifølge ham havde de to en "ærlig" samtale. Billeder fra mødet viser de to gestikulere livligt. Men der er også smil undervejs.

- Den (samtalen, red.) var så ærlig som muligt - og selvfølgelig handlede det om europæiske anliggender, sagde Zelenskyj i sin daglige videotale til den ukrainske befolkning.

/ritzau/

  • Dutch Foreign Minister Bruins Slot and her Ukrainian counterpart Kuleba attend joint press conference in Kyiv
    - Jeg ønsker end ikke at tale om de ødelæggende konsekvenser, der vil indtræffe, hvis Det Europæiske Råd ikke lykkes med at nå frem til denne beslutning, siger Dmytro Kuleba. (Arkivfoto). Foto: Alina Smutko/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt