Annonce
Udland

Ulovligt brændstofdepot brudt i brand i Benin - 34 er dræbt

Det har i mange år været en god forretning at smugle benzin fra Nigeria til Benin. Her ses beholdere med brændstof i en vejkant i landets største by, Cotonou. (Arkivfoto). Foto: Yanick Folly/Ritzau Scanpix
Mange er sårede, og 34 personer har mistet livet i en alvorlig brand i det vestafrikanske land Benin.

Mindst 34 personer er omkommet i en brand i et illegalt brændstofdepot i det sydlige Benin.

Det oplyser landets regering lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- En alvorlig brand brød ud i byen Seme Podji.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Desværre er der 34 dødsfald, heriblandt to spædbørn. Deres kroppe er forkullede, fordi årsagen til branden er smuglet brændstof, siger indenrigsminister Alassane Seidou.

Ministeren oplyser desuden, at 20 personer er blevet indlagt på hospitalet. Nogle af dem er kommet alvorligt til skade.

Byen Seme Podji ligger i den sydøstlige del af Benin, tæt på grænsen til Nigeria.

Her produceres der store mængder af olie og gas.

Smugling over grænsen til Benin har længe været udbredt. Det skyldes ikke mindst, at regeringen i Nigeria i årevis har holdt benzinpriserne nede ved hjælp af tilskud.

Brændstoffet transporteres ofte i dunke, som smuglerne fragter på motorcykler.

Derefter sælges det blandt andet fra lagerbygninger, som den der lørdag er gået op i flammer.

Et lokalt vidne fortæller, at han selv tankede benzin, kort tid før branden brød ud.

- Jeg er stadig i chok. Vi kunne høre folk, der skreg på hjælp. Men flammerne var for voldsomme, til at folk kunne nærme sig.

- Jeg købte benzin til min motorcykel, så jeg kunne komme ud at handle ind. Jeg tog derfra og kom nærmest kun fem meter væk, før jeg hørte en eksplosion. Da jeg vendte mig om, var der sort røg over det hele, siger Innocent Sidokpohou.

Den favorable nigerianske ordning blev droppet i maj. Siden er benzinpriserne røget i vejret både i Nigeria og i flere nabolande.

/ritzau/AFP

  • BENIN-ECONOMY-FUEL
    Det har i mange år været en god forretning at smugle benzin fra Nigeria til Benin. Her ses beholdere med brændstof i en vejkant i landets største by, Cotonou. (Arkivfoto). Foto: Yanick Folly/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt