Annonce
Udland

Undtagelsestilstand ved californisk kyst efter olieudslip

Hav og strande ved Santa Barbara i Californien er blevet sølet ind i 400.000 liter råolie.

Guvernøren i den amerikanske delstat Californien, Jerry Brown, har natten til torsdag dansk tid erklæret Santa Barbara County i undtagelsestilstand.

Det sker, efter at et olieudslip fra en rørledning har vist sig at være det største i området de seneste 18 år.

- Ved at erklære området i undtagelsestilstand fjerner vi bureaukratiet og kan hurtigere hjælpe med alle tilgængelige ressourcer. Vi vil gøre alt, der er nødvendigt, for at beskytte Californiens kystlinje, siger Brown i en meddelelse.

Olieledningen, der sprang læk tirsdag, har sendt op mod 2500 tønder råolie ud i et kystområde med strande og dyreliv, der hvert år tiltrækker mange turister.

Oliemængden, der svarer til 400.000 liter, er fem gange større, end myndighederne og selskabet bag i første omgang anslog.

Forureningen er blandt andet gået ud over vandet ved den populære Refugio State Beach, hvor olie svarende til omkring 500 tønder er sluppet ud.

Rørledningen løber parallelt med Highway 101, der går fra syd til nord langs den amerikanske vestkyst. En strækning på 15 kilometer er ramt.

Den amerikanske kystvagt oplyser på et pressemøde onsdag, at seks fartøjer arbejder på at lægge flydebomme ud i området for at inddæmme og opsamle olien.

Samtidig hjælper frivillige med at skovle forurenet sand væk fra Refugio State Beach. Olie, der har lagt sig på klipper og andre utilgængelige områder, vil blive spulet i havet, hvorfra det vil blive samlet op.

Ifølge Plains All American Pipeline, der ejer den underjordiske rørledning, blev dens tilstand tjekket for bare et par uger siden, og årsagen til lækken er fortsat ukendt.

Udslippet af olie blev stoppet tirsdag, men omfanget er først gået op for selskabet og myndighederne i løbet af onsdagen.

Området ud for den del af Californien tiltrækker ud over turister hvert år også grå-, blå- og pukkelhvaler samt sjældne havfugle.

Ingen dyr synes dog endnu at have lidt overlast, oplyser miljømyndigheder ifølge AFP.

Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t