Annonce
Udland

Ungarn kræver EU-kommissær fjernet efter nedsættende ord

EU-kommissær for værdier og åbenhed Vera Jourova skal fjernes fra jobbet, mener Ungarns premierminister, Viktor Orbán, som siger, at kommissæren har udtalt sig nedsættende om Ungarn. Foto: Pool/Reuters

Premierminister Viktor Orbán vil ikke finde sig i EU-kommissærs ord om, at Ungarn "bygger et sygt demokrati".

Ungarn "afbryder alle forbindelser" med EU-Kommissionens næstformand Vera Jourová. Regeringen i Budapest kræver kommissæren for EU-værdier og åbenhed fjernet fra posten.

Det skiver premierminister Viktor Orbán i et åbent brev, som hans talsmand har lagt frem på sociale medier.

Orbán begrunder kravet med, at Jourová har omtalt Ungarn som et "sygt demokrati", og hun har fornærmet ungarerne ved ifølge regeringschefen at fremføre, at de ikke kan danne en selvstændig mening.

- De udtalelser er ikke blot et personligt angreb på Ungarns demokratisk valgte regering. De er også nedsættende over for Ungarn og ungarerne. Det første er upassende. Det sidste er uacceptabelt, skriver Orbán.

Brevet er rettet til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som vil besvare det, bekræfter en talsperson.

- Formand Ursula von der Leyen arbejder tæt sammen med næstformand Vera Jourová om retsstatsprincipperne, og næstformanden har formandens fulde tillid, siger talspersonen.

Hun tilføjer, at EU-Kommissionens "bekymring over retsstatstilstanden i Ungarn er velkendt".

- Den vil blive behandlet i retsstatsrapporterne, som bliver vedtaget i morgen. I disse behandler vi retsstatsprincipperne i alle medlemslande. De danner grundlag for dialog med landene og med EU-Parlamentet, siger hun.

Forholdet mellem Ungarn og skiftende EU-kommissærer for værdier har været anstrengt længe. Tidligere førte Ungarns regering kampagner mod Frans Timmermans, som før sad på den upopulære post.

Fredag trykte det tyske medie Spiegel et interview med Jourova. Det er det, som har fået Orbán til tasterne.

Til Spiegel sagde kommissæren, at "Orbán er glad for at sige, at han bygger et illiberalt demokrati. Jeg vil sige, at han bygger et sygt demokrati". Det tyske medie citerede hende for ordet "krank", der kan oversættes til syg.

Brevet fra den ungarske regeringschef kommer, dagen før at EU-Kommissionen ventes at fremlægge rapporter om retsstatens tilstand i de 27 medlemslande. Det er første gang, at sådanne rapporter udarbejdes.

Der føres aktuelt en artikel 7-procedure mod Ungarn for problemer med retsstatsprincipperne, og det kan føre til, at de andre lande fratager landet rettigheder.

I realiteten vil det næppe ske, da alle andre lande skal være enige om sanktioner. Der er også en artikel 7-procedure mod Polen, og de to lande kan sammen sikre sig imod eksempelvis at få frataget stemmeretten.

  • European Commissioner for Values and Transparency Vera Jourová adresses a joint online news conference at EU headquarters in Brussels
    EU-kommissær for værdier og åbenhed Vera Jourova skal fjernes fra jobbet, mener Ungarns premierminister, Viktor Orbán, som siger, at kommissæren har udtalt sig nedsættende om Ungarn. Foto: Pool/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Dølle-slagsmål skyld i flere sigtelser

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing