Annonce
Udland

USA advarer om terrorfare i Europa hele sommeren

Amerikanere skal være ekstra på vagt, hvis de skal til fodbold-EM, Tour de France eller en katolsk festival.

Når amerikanere er på ferie eller anden rejse i Europa hen over sommeren, så skal de være meget opmærksomme.

For der er risiko for terror på det gamle kontinent.

Terrorister kan finde på at slå til på steder, hvor der er store arrangementer, på turiststeder, restauranter og i forbindelse med transport.

Det skriver USA's udenrigsministerium i et rejsevarsel på sin hjemmeside.

Varslingen gælder frem til 31. august.

En talsmand for ministeriet siger dog, at USA ikke ligger inde med informationer om specifikke trusler.

- Vi gør amerikanske statsborgere opmærksomme på risikoen for potentielle terrorangreb over hele Europa, hedder det i meddelelsen fra ministeriet.

Europa har lagt jord til terrorattentater for nylig.

I 2015 blev Frankrig ramt to gange af militante islamister, nemlig i januar, da der blev begået et angreb på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris. Dramaet endte med, at 17 mennesker blev dræbt af tre terrorister, som blev dræbt af politiet.

13. november blev 130 mennesker dræbt ved en række koordinerede angreb på nationalstadion, et koncertsted og på restauranter i den franske hovedstad, Paris.

I marts i år blev en undergrundsstation og lufthavnen i Bruxelles ramt af angreb. Tre selvmordsbombemænd dræbte 32 mennesker.

Udenrigsministeriet i USA nævner specielt, at der kan være risiko i Frankrig i forbindelse med cykelløbet Tour de France og EM i fodbold.

I meddelelsen henvises der også til et stort katolsk ungdomsarrangement i Krakow i Polen sidst i juli, hvor der ventes op til to en halv million gæster.

Amerikanske statsborgere opfordres til specielt at vise agtpågivenhed på offentlige steder, og når de bruger offentlige transportmidler.

Videre opfordres de til at undgå steder, hvor der er mange mennesker, ligesom de bør følge med i den lokale presse og være klar til ekstra sikkerhedstiltag.

Ministeriet siger, at de amerikanske myndigheder samarbejder med USA's europæiske allierede om blandt andet at imødegå og forhindre terrorisme.

Det amerikanske udenrigsministerium har to kategorier af varslingsmeddelelser.

Der er her tale om den milde version, der bruges til at oplyse amerikanske rejsende om ting og begivenheder, de skal være på vagt overfor.

Den skrappere advarsel bruges i tilfælde af krig, vedvarende alvorlig kriminalitet, hyppige terrorangreb eller konkrete trusler, som skal få amerikanere til nøje at overveje, om de overhovedet skal rejse.

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Fik slag i hovedet på marken

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen