Annonce
Udland

USA: Iran afsendte drone mod skib med tilknytning til Israel

Skib ud for Indien brød ifølge sikkerhedsfirma i brand lørdag. USA mener, at drone er afsendt i Iran.

Ifølge det amerikanske udenrigsministerium, Pentagon, er drone, der har ramt et skib ud for Indien, afsendt fra Iran.

Det oplyser ministeriet i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

En drone ramte lørdag et handelsskib med tilknytning til Israel ud for det nordvestlige Indien. Det oplyste søfartsorganisationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er tale om en produkttanker, der sejler under liberisk flag, oplyser det maritime sikkerhedsfirma Ambrey i London.

Der udbrød brand om bord, lyder det fra det britiske militærs organisation for maritim handel (UKMTO). Ingen om bord kom til skade.

Angrebet fandt sted 200 nautiske mil sydvest for Veraval i Indien. Det svarer til cirka 370 kilometer.

Det indiske nyhedsbureau ANI siger, at det drejer sig om tankskibet "MV Chem Pluto".

- Det havde sidst lagt til i Saudi-Arabien og havde på det tidspunkt Indien som destination, melder Ambrey.

Den indiske flåde reagerede lørdag ved at sende et fly og et flådeskib til området.

Hændelsen vidner ifølge nyhedsbureauet Reuters om øgede spændinger, siden Hamas-bevægelsens angreb i Israel 7. oktober og efterfølgende israelske bombardementer i Gazastriben.

Den iranske regering såvel som allierede styrker i Yemen har åbent kritiseret den israelske regerings militære operationer i Gaza.

Tusindvis af palæstinensere er blevet dræbt i løbet af konflikten, der fortsætter endnu.

Ifølge Pentagons udtalelse er det Irans syvende "angreb på kommerciel skibsfart siden 2021".

Ingen personer er døde i forbindelse med, at dronen ramte skibet.

En talsperson for den iranske delegation i FN er ikke umiddelbart vendt tilbage på Reuters forespørgsel om en kommentar til sagen.

/ritzau/

Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t