Annonce
Udland

USA kaster bomber mod Islamisk Stat nær Bagdad

Amerikanske luftangreb er i en "intensiveret indsats" blevet udført mod IS nær den irakiske hovedstad Bagdad.

Bomber fra luften er mandag blevet smidt mod Islamisk Stats (IS) baser nær Iraks hovedstad, oplyser myndighederne i USA.

Amerikanske styrker har udført luftangrebene nær Bagdad i en aktion, der af en amerikansk embedsmand bliver beskrevet som "begyndelsen på en intensiveret indsats" mod den militante gruppe. Det skriver NBC News.

Ud over angreb mod Islamisk Stats positioner sydvest for Bagdad, blev der også udført mindst et luftangreb mod mål nær Sinjar-bjerget i det nordlige Irak, oplyser kilder fra det amerikanske forsvar.

Det er første gang, at USA udfører offensive angreb. Tidligere har landet oplyst, at kampe mod IS er sket for at beskytte civilbefolkningen og centrale områder såsom Mosul-dæmningen i Nordirak.

Mandag var der dog tale om "angreb af offensiv karakter," der ikke skete som konsekvens af en ny fremfærd fra IS' side.

USA's præsident, Barack Obama, har tidligere sværget at "svække og udslette" Islamisk Stat, som de seneste måneder har vundet kontrol over store områder i Irak og sendt store befolkningsgrupper på flugt.

IS er også frygtet og berygtet for blandt andet at halshugge fjender. To amerikanske journalister og en britisk hjælpearbejder er blevet henrettet af gruppen.

Mandag nåede en bred vifte af verdens lande, heriblandt naboer i Mellemøsten, til enighed om at støtte Irak med alle nødvendige midler - også militære - i kampen mod Islamisk Stat.

Det oplyste landene i en fælles erklæring efter et møde, som Frankrig har været vært for i Paris.

Landene er enige om at "støtte den nye irakiske regering i kampen mod IS med alle nødvendige midler, deriblandt passende militær assistance", hedder det blandt andet i erklæringen.

Blandt deltagerne er 12 lande fra Europa, deriblandt Danmark, og 10 fra Mellemøsten, deriblandt Qatar og Saudi-Arabien. Dertil kommer USA, Canada, Kina og Japan samt Den Arabiske Liga, FN og EU.

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser