Annonce
Udland

USA's flåde tager nyt superskib i brug

USA's flåde får lørdag et nyt skib. Det er den moderne destroyer USS Zumwalt, der er bygget, så den er svær at se på fjendens radaranlæg. Foto: AP/Robert F. Bukaty

USS Zumwalt hedder USA's nye destroyer. Den ligner noget fra Hollywood og bliver lørdag en del af flåden.

Efter et langt tilløb får USA's søværn lørdag en ny destroyer.

Det sker, når USS Zumwalt ved en ceremoni klokken 17 lokal tid officielt overdrages til flåden i Baltimore.

Skibet er bygget med stealth-teknologi, der ikke alene gør det svært at opdage USS Zumwalt på radaren. Det betyder også, at skibet ikke ligner noget, den amerikanske flåde ellers har.

Skibet har ikke været billigt. Det har kostet 4,4 milliarder dollar - omkring 30 milliarder kroner - og det er noget dyrere end planlagt.

Da programmet DD-21 - Destroyer for det 21. århundrede - blev udtænkt i 1990'erne, planlagde flåden at bygge 32 skibe.

Nu er det endt med tre skibe, hvoraf USS Zumwalt er det første.

Den første model i en ny serie har ofte problemer, og USS Zumwalt er ingen undtagelse.

For nylig måtte destroyeren til reparation på værftet i Norfolk i Virginia, og da så lokalavisen Daily Press nærmere på det nye skib.

Avisen noterede, at Norfolks indbyggere er vant til at se flådefartøjer af alle slags, også de kæmpestore hangarskibe. Men de har ikke før set noget som USS Zumwalt, der kan gå for at være et fartøj i filmen og tv-serien "Star Trek" med rumskibet Enterprise under James T. Kirks kommando.

Amerikanske medier har også bidt mærke i, at kaptajnen på USS Zumwalt faktisk hedder James Kirk.

Han har ifølge Daily Press tålmodigt besvaret spørgsmål om Enterprise, når der har været journalister om bord på det nye skib.

Nej, han er ikke opkaldt efter kaptajnen fra "Star Trek". Jo, man kan godt sige, at hans søfolk vil rejse, hvor ingen har rejst før, sådan som det også siges om USS Enterprise.

Flådens nuværende destroyere er skibe i den såkaldte Arleigh Burke-klasse.

Dem er der over 60 af. De er lidt mindre end Zumwalt-klassen, men Zumwalt har kun en besætning på 158 søfolk - halvt så mange som de gamle destroyere.

Kaptajn Kirk siger, at det nye skib er et skridt ind i fremtiden, og USA får stor gavn af det.

- Den teknologi, vi ser her, den er en sti, den er en bro til fremtiden for de fremtidige overfladeskibe i vores flåde, siger han til Virginia-avisen.

  • Stealth Destroyer River Pilot
    USA's flåde får lørdag et nyt skib. Det er den moderne destroyer USS Zumwalt, der er bygget, så den er svær at se på fjendens radaranlæg. Foto: AP/Robert F. Bukaty
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer