USA's højesteret forbyder studieoptagelse ud fra race

USA's højesteret har torsdag afgjort, at universiteter ikke længere må skele til race, når de optager studerende.

Dermed har de konservative dommere i højesteretten gjort positiv særbehandling - den såkaldte "affirmative action" - forbudt.

Det er en form for optagelseskvote, der siden 1960'erne har sikret sorte og andre minoriteter optagelse på USA's største universiteter.

- Vi har aldrig tilladt, at optagelsesprogrammer fungerer på den måde. Det vil vi heller ikke i dag, lød det fra chefdommer John Roberts torsdag efter domsafsigelsen ifølge BBC.

John Roberts forklarede videre, at højesteret kun har tilladt racebaseret optagelse inden for snævre restriktioner.

- På et tidspunkt skal det holde op, lød det.

Han siger videre, at de studerende og deres ansøgninger "skal behandles på baggrund af hans eller hendes personlige erfaringer - ikke på baggrund af race".

De dommere, der betragtes som mere moderate eller til venstre for midten, var imod at sløjfe ordningen.

Men et flertal af dommerne i højesteretten mener, at positiv særbehandling er i strid med forfatningen, der lover lige rettigheder for alle borgere.

Præsident Joe Biden melder sig lodret uenig i afgørelsen og opfordrer universiteterne til ikke at droppe ordningen.

Han anbefaler at overveje en række faktorer ud over race, herunder en studerendes økonomiske baggrund og den diskrimination, der kan have påvirket deres liv.

- Diskrimination findes stadig i USA. Dagens afgørelse ændrer ikke på det, siger Biden.

Det er en forening ved navn Studerende for Retfærdig Optagelse, der havde bragt sagen til højesteret.

Foreningen sagsøgte for ni år siden eliteuniversitetet Harvard og University of North Carolina. Foreningen mener, at universiteterne diskriminerer hvide og amerikanere med asiatisk baggrund.

Sagen om positiv særbehandling er ikke det eneste store spørgsmål, som USA's højesteret har pillet ved i år.

Domstolen har også sløjfet den landsdækkende ret til abort og lader det i stedet være op til de enkelte delstater, hvilke love de vil have på området.

Det har ført til, at adskillige delstater har forbudt abort.

Højesteretten har også udvidet våbenrettigheder for amerikanerne.

Tidligere præsident Donald Trump nåede i sin embedsperiode at udpege hele tre af de ni dommere i højesteretten. De anses alle for at være meget konservative, og Trumps valg har dermed tippet balancen ved landets øverste domstol.

/ritzau/