USA har sendt flere instruktører til Afghanistans hær, fordi europæere ikke er på plads.
Det amerikanske militær har beordret yderligere 850 soldater til Afghanistan for at mindske manglen på instruktører og lærere i landets sikkerhedsstyrker, da europæiske lande skal bruge mere tid til at få deres instruktører på plads, oplyser Pentagon.
Den amerikanske forsvarsminister, Robert Gates, har godkendt indsættelsen af soldaterne for en periode på 90 til 120 dage.
USA og EU anser oplæringen og opbygningen af en afghansk hær for afgørende, før en eventuel tilbagetrækning af de Nato-ledede styrker.
/ritzau/AFP