Annonce
Udland

USA sender flere soldater til Mellemøsten som advarsel til Iran

Pentagon har mandag frigivet billeder, der angiveligt viser iranske revolutionsgardister i færd med at fjerne en udetoneret mine ved et af de tankskibe, der blev angrebet i Omanbugten i sidste uge. Foto: Handout - Pentagon/Ritzau Scanpix

Troppeforøgelsen kommer sideløbende med nye amerikanske anklager om iransk involvering i angreb på tankskibe.

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, annoncerede mandag, at man vil sende yderligere 1000 soldater til Mellemøsten.

Den fungerende amerikanske forsvarsminister, Patrick Shanahan, kalder troppeforøgelsen et forsøg på at "øge sikkerheden omkring amerikanske interesser" i regionen.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Troppeforøgelsen i regionen kommer sideløbende med de stigende spændinger mellem USA og Iran.

USA beskylder blandt andet Iran for at stå bag angreb på to tankskibe i Omanbugten i sidste uge. Iran nægter enhver indblanding.

Forsvarsministeren kunne samtidig fremvise nye billeder, der angiveligt viser iranske styrker i et forsøg på at fjerne en udetoneret mine ved et af de to tankskibe, det japanskejede "Kokuka Courageous".

I forvejen har USA oprustet markant i Mellemøsten, siden præsident Donald Trump valgte at trække sig ud af den internationale aftale om Irans atomprogram, der blev indgået i 2015.

I øjeblikket består oprustningen af omtrent 10.000 soldater, flere langtrækkende bombefly samt et hangarskib med støttefartøjer.

Ifølge The Washington Post beskrives den øgede amerikanske tilstedeværelse som et signal til Iran. Samtidig skal det berolige amerikanske allierede i regionen.

- USA søger ikke en konflikt med Iran. Vores handlinger i dag skal ses som en sikring af sikkerheden for vores udsendte i hele regionen og som en beskyttelse af vores flåde, sagde forsvarsminister Patrick Shanahan om troppeforøgelsen ifølge Reuters.

En talsmand fra Irans atomagentur meddelte mandag, at landet ville øge berigelsen af uran til op mod 20 procent.

Dermed er Iran på vej mod at overskride den mængde uran, der er tilladt ifølge atomaftalen.

Det sker som en reaktion på USA's genindførelse af en række strenge sanktioner mod landets økonomi samt mod lande, der importerer iransk olie.

Det iranske præstestyre beskylder USA for sammen med regionale allierede som Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater at forsøge at piske en krigsstemning op.

  • US-IRAN-GULF-TANKER
    Pentagon har mandag frigivet billeder, der angiveligt viser iranske revolutionsgardister i færd med at fjerne en udetoneret mine ved et af de tankskibe, der blev angrebet i Omanbugten i sidste uge. Foto: Handout - Pentagon/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand