Annonce
Udland

USA vil godkende levering af danske F-16-kampfly til Ukraine

Det er USA, som producerer F-16-kampfly. Derfor kræver det godkendelse fra USA, hvis et land vil eksportere F-16-kampfly til et andet. (Arkivfoto). Foto: Wojtek Radwanski/Ritzau Scanpix
USA støtter Danmarks træning af ukrainske piloter og har sagt god for, at Danmark sender F-16-fly til Ukraine.

USA vil godkende, at danske og hollandske F-16-fly bliver sendt til Ukraine, når oplæringen af ukrainske F-16-piloter er gennemført.

Det fremgår af et brev, som Reuters har set.

Brevet er angiveligt skrevet af USA's udenrigsminister. Han har sendt det til repræsentanter fra henholdsvis Danmark og Holland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg skriver for at udtrykke USA's fulde støtte til både leveringen af F-16-kampfly til Ukraine og til uddannelse af ukrainske piloter af kvalificerede F-16-instruktører, står der i brevet ifølge Reuters.

Det fremgår ikke, hvornår brevet bliver sendt til repræsentanterne.

- Det forbliver afgørende, at Ukraine er i stand til at forsvare sig mod vedvarende russisk aggression og krænkelse af sin suverænitet, lyder det fra Antony Blinken ifølge Reuters.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) bekræfter over for TV 2, at han har modtaget brevet med godkendelsen fra Blinken.

- Jeg kan bekræfte, at der har været en brevudveksling mellem mig og Antony Blinken, som hviler på, at forsvarsministeren og jeg har rakt ud til USA for at afsøge, hvad vores muligheder er, siger Lars Løkke til TV 2.

Han slår desuden igen fast, at der ikke er taget stilling til, hvornår en eventuel donation af kampfly vil ske.

Både Danmark og Holland leder træningen af ukrainske F-16-piloter.

I juli udtalte Troels Lund Poulsen (V), som dengang var fungerende forsvarsminister, at træningsindsatsen ville begynde i august i Skrydstrup i det sydlige Jylland.

I alt er 11 lande enige om at gå sammen i en koalition, som skal sikre træningen.

Ud over Danmark og Holland har også Belgien, Canada, Luxembourg, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Sverige og Storbritannien tilsluttet sig koalitionen.

Da det er USA, som producerer F-16-kampfly, kræver det godkendelse fra USA, hvis et land vil eksportere F-16-kampfly til et andet.

På Folkemødet på Bornholm udtalte Troels Lund Poulsen i juni, at "Ukraine har brug for fly mere end nogensinde, hvis de skal vinde deres kamp, og det gælder også danske F-16-kampfly".

Ukraines luftvåben råder i dag over kampfly af typen MiG-29, der blev produceret i Sovjetunionen. De er ifølge det ukrainske militær ikke nær så effektive som de amerikanske F-16-fly.

/ritzau/

  • Armed Forces Day parade
    Det er USA, som producerer F-16-kampfly. Derfor kræver det godkendelse fra USA, hvis et land vil eksportere F-16-kampfly til et andet. (Arkivfoto). Foto: Wojtek Radwanski/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen