Oppositionen har boykottet søndagens præsidentvalg i Venezuela, som kritiseres for at være udemokratisk.
Det er nærmest givet på forhånd, at Venezuelas socialistiske præsident, Nicolas Maduro, sikrer sig sin anden seksårige periode ved søndagens kontroversielle præsidentvalg i Venezuela.
Valget bliver boykottet af landets største oppositionsalliance, Mesa de la Unidad Democrática (MUD), blandt andet fordi det ikke overvåges af internationale observatører.
Boykotten medførte i første omgang, at valget, der skulle have været afholdt i april, blev udskudt en måned. Men nu står søndagens valg til at blive gennemført trods omfattende protester i landet.
Mange af oppositionens ledere er fængslet eller på anden måde sat ud af spillet og kan ikke deltage i valget. Derfor er boykotten oppositionens eneste reelle mulighed for at udfordre Maduros genvalg.
Der er kun få seriøse modkandidater til den siddende præsident. Blandt andet Henri Falcon, som har brudt med den øvrige oppositions boykot.
Både EU, USA, Canada og en række sydamerikanske lande har meldt ud, at de ikke vil anerkende valgets resultat.
Maduro anklages desuden for at have undermineret Venezuelas demokrati. Blandt andet ved sidste år at have tilranet sig magten over det ellers oppositionsdominerede parlament, som Maduro erstattede med et forfatningsudvalg, han selv har magten over.
Derudover har oppositionen anklaget Maduro for at bestikke vælgere til at stemme ved søndagens valg for at øge stemmeprocenten.
Venezuela er i en dyb økonomisk krise, som kun er blevet forværret, siden Maduro i 2013 overtog magten efter partifællen Hugo Chávez.
Krisen skyldes blandt andet, at Venezuelas økonomi længe har været dybt afhængig af indtægter fra landets enorme oliereserver. Siden oliepriserne i 2014 begyndte at rasle ned, har landets økonomi hængt i laser.