Annonce
Udland

Verdens farligste nervegift er fundet på dræbt nordkoreaner

Malaysias nationale retsmedicinske institut i Kuala Lumpur har fundet spor af verdens mest dødbringende nervegift i ansigtet på Kim Jong-nam. To kvinder mistænkes for at have påført Kim Jong-nam nervegiften, mens hans ventede på at boarde et fly til Macau. Her ses en betjent forlade instituttet onsdag. Foto: AP/Alexandra Radu

Politiet i Malaysia har fundet rester af nervegiften VX på liget af den dræbte halvbror til Nordkoreas leder.

Der er på liget af den dræbte Kim Jong-nam, halvbror til Nordkoreas leder, Kim Jong-un, fundet spor af en dødbringende nervegift kendt som VX.

Det oplyser politiet i Malaysia fredag ifølge Reuters og AFP.

Det er endnu uvist, om nervegiften er fremstillet i Malaysia eller smuglet ind i landet.

- Vi efterforsker det, siger politichef Khalid Abu Bakar ifølge Reuters.

- Hvis mængden af kemikaliet bragt ind i landet var lille, ville det være svært for os at opdage, siger han.

Resterne af nervegiften er fundet i prøver taget fra et øje og ansigtet af den nordkoreanske statsborger, som i sidste uge var udsat for et angreb i lufthavnen i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur.

Politiet i Malaysia har hele tiden arbejdet ud fra en antagelse om et giftdrab.

Sydkoreas regering er overbevist om, at Kim Jong-nam blev dræbt på ordre fra styret i Pyongyang.

Han havde i årevis levet i eksil i udlandet. Påstanden om et statsbestilt snigmord er blevet afvist af Nordkorea.

Kim Jong-nam døde forrige mandag efter at have været udsat for et angreb i afgangshallen i den internationale lufthavn i Kuala Lumpur.

Det formodes, at han blev sprøjtet eller påsmurt med en giftig væske i ansigtet, kort tid før han skulle stige om bord på et fly til Macau.

Lækkede optagelser fra overvågningskameraer i lufthavnen viser to kvinder nærme sig den 45-årige Kim Jong-nam, og tilsyneladende påfører de hans ansigt et eller andet. Enten med hænderne eller med en spray.

Umiddelbart efter angrebet ses Kim Jong-nam tilkalde ansatte i lufthavnen. De sørger for lægehjælp, men han dør i en ambulance på vej til et hospital.

Fire personer, deriblandt to kvinder, er indtil videre pågrebet i sagen.

Politiet er på udkig efter yderligere to. En af dem arbejder på Nordkoreas ambassade i Kuala Lumpur, mens den anden er ansat hos et nordkoreansk flyselskab.

USA's Center for Sygdomsforebyggelse (CDC) anser VX som den mest dødbringende nervegift, der nogensinde er skabt, skriver nyhedsbureauet AFP.

Midlet er beregnet til kemisk krigsførelse og er så farligt, at FN klassificerer det som et masseødelæggelsesvåben ifølge Reuters.

  • Malaysia North Korea
    Malaysias nationale retsmedicinske institut i Kuala Lumpur har fundet spor af verdens mest dødbringende nervegift i ansigtet på Kim Jong-nam. To kvinder mistænkes for at have påført Kim Jong-nam nervegiften, mens hans ventede på at boarde et fly til Macau. Her ses en betjent forlade instituttet onsdag. Foto: AP/Alexandra Radu
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov