Verdens militærudgifter når nye højder efter russisk invasion

De globale militærudgifter nåede et rekordhøjt niveau i 2022, og i Europa nåede de i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine et niveau, der ikke er set i mindst 30 år.

Det viser den årlige rapport fra det svenske fredsforskningsinstitut Stockholm International Peace Research Institute (Sipri), der er offentliggjort kort efter midnat mandag.

De globale militærudgifter steg med 3,7 procent sidste år og nåede et rekordhøjt niveau på 2240 milliarder dollar. Det svarer til cirka 15.200 milliarder kroner.

De tre lande, som i 2022 brugte flest penge på militæret, var USA, Kina og Rusland. Samlet stod de for 56 procent af militærudgifterne i verden.

Det er ottende år i træk, at de globale militærudgifter vokser. Langt den kraftigste stigning i udgifterne - på 13 procent - sås i Europa og skyldtes i høj grad russiske og ukrainske udgifter.

Ifølge rapporten fra Sipri voksede Ruslands militærudgifter med anslået 9,2 procent i 2022 til omkring 86,4 milliarder dollar - cirka 587 milliarder kroner. Det svarede til 4,1 procent af Ruslands bruttonationalprodukt (bnp) i 2022.

Imens voksede Ukraines militærudgifter sidste år til 44 milliarder dollar - knap 300 milliarder kroner. Dette var en stigning på 640 procent sammenlignet med året før og den største stigning på et enkelt år nogensinde målt af Sipri.

Udgifterne svarede til 34 procent af Ukraines bnp - en stigning fra 3,2 procent i 2021.

- Den kontinuerlige stigning i globale militærudgifter de senere år er et tegn på, at vi lever i en stadig mere usikker verden, udtaler Nan Tian, der er seniorforsker ved Sipris program for militærudgifter og våbenproduktion.

- Stater øger deres militære styrke som en reaktion på et forværret sikkerhedsmiljø, som de forudser ikke bliver bedre i den nærmeste fremtid, tilføjer han.

I Central- og Vesteuropa udgjorde landenes militærudgifter i 2022 345 milliarder dollar - godt 2342 milliarder kroner. Det er det højeste niveau siden 1989, hvor Den Kolde Krig var ved at lakke mod enden, og 30 procent højere end i 2013.

I kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 øgede flere lande deres militærudgifter, mens andre annoncerede planer om at hæve udgiftsniveauet over perioder på op til et årti.

- Invasionen af Ukraine havde en umiddelbar indflydelse på beslutninger om militærudgifter i Central- og Vesteuropa. Dette inkluderede flere regeringers planer om at øge udgifterne over en årrække, siger seniorforsker ved Sipris program for militærudgifter og våbenproduktion Diego Lopes da Silva.

- Som et resultat heraf kan vi med rimelighed forvente, at militærudgifterne i Central- og Vesteuropa vil blive ved med at stige i de kommende år, tilføjer han.

Nogle af de mest markante stigninger sås i Finland, Litauen, Sverige og Polen. Her voksede militærudgifterne sidste år med henholdsvis 36, 27, 12 og 11 procent.

Sipri er en uafhængig forskningsorganisation, der specialiserer sig i konflikt-, sikkerheds- og fredsforskning.

/ritzau/