Efter 12 år forlader de vestlige soldater Afghanistan, hvor de efterlader sig et stigende antal blomstrende opiummarker. Kampen mod narkotika har nemlig været ligeså mislykket som kampen mod Taliban.
Da de første bomber faldt over landet i efteråret 2001, var det vanskeligt at få øje på blot en enkelt opiumvalmue. Taliban havde effektivt taget livet af opdyrkningen. Officielt, fordi det var anti-islamistisk, men i lige så høj grad i et forsøg på at skaffe sig venner i Vesten.
I dag er opiummarkerne større end nogensinde. Afghanistan producerer omkring 95 procent af verdens opium og er nærmest eneleverandør af heroin.
USA har siden invasionen brugt næsten 37 milliarder kroner på at bekæmpe opiumdyrkning og heroinproduktion, fremgår det af en ny rapport fra amerikanske Kongressens Forskningscenter, CRS.
Pengene ser dog ud til at være spildt. CRS frygter, at den vestlige tilbagetrækning og en amerikansk halvering af bistanden til landet vil få alvorlige konsekvenser og gøre ondt værre.
På et år er arealet af opiummarker steget med 35 procent, viser tal fra FN. Sammen med USA anslår de, at der blev produceret 5500 ton opium sidste år, som har fundet vej til landets mellem 300 og 500 heroinlaboratorier.
Det er de afghanske bønder og Taliban, der spinder guld på opiumdyrkningen.
Sidste år kunne bønderne indkassere cirka 5,2 milliarder kroner på opium, hvilket svarer til omtrent fire procent af landets bruttonationalprodukt.
Når det laves om til heroin og smugles ud af landet, beskatter Taliban smuglertransporterne. FN anslår, at Taliban sidste år indkasserede mellem 550 og 825 millioner kroner på den konto. Det giver organisationen midler til at holde liv i krigen mod regimet i Kabul og dets vestlige støtter.
De fleste eksperter regner med, at narkotikadyrkningen og -produktionen i Afghanistan stiger i de kommende år, så det også får en større betydning for landets økonomi, konkluderer CRS i rapporten.
Det vil bidrage til mere politisk ustabilitet, advarer CRS.
/ritzau/NTB