Annonce
Udland

Vred Obama efter massedrab: Vi har alle et medansvar

Amerikanerne er blevet immune over for skoleskyderier, siger præsident Barack Obama efter Oregon-tragedie.

USA er nødt til at ændre sine våbenlove, hvis tragedier som den, der torsdag har udspillet sig på et college i Oregon, skal undgås i fremtiden.

Det siger præsident Barack Obama på et pressemøde i Det Hvide Hus efter det seneste skoleskyderi i USA.

Her er mindst ti personer blevet dræbt og mange såret af en bevæbnet mand.

Den formodede gerningsmand er selv blevet dræbt i en skudveksling med politiet.

- Denne gang er det så i Oregon, og over hele USA sidder der nu familier, hvis liv er blevet ændret for evigt. Endnu et lokalsamfund er lammet af sorg. Forældre over hele landet er bange, fordi deres familie eller børn (kan være blandt ofrene, red.), siger Obama.

Han har i sin tid som præsident flere gange forsøgt at overtale Kongressen til at skærpe våbenlovgivningen. Men uden held.

- Som jeg siger hver gang, vi oplever et af disse masseskyderier: Amerika vil bede for ofrene og deres familier. Men tanker og bønner er bare ikke nok. Det gør intet for at forhindre disse massakrer i USA - i næste uge eller om nogle måneder.

- Hver gang det sker, vil jeg påstå, at vi faktisk kan gøre noget ved det. Men det kræver en lovændring. Det er ikke noget, jeg kan gøre på egen hånd. Jeg har brug for hjælp fra lovgiverne. Det er et politisk valg, siger Obama.

Argumentet om, at skyderierne ofte udføres af mentalt forstyrrede personer, forklarer ifølge Obama ikke det høje antal skoleskyderier i USA.

- Vi er ikke det eneste land på kloden, der har personer med mentale sygdomme, som ønsker at skade andre. Men vi er det eneste udviklede land på kloden, som med få måneders mellemrum oplever disse masseskyderier, siger han.

Siden nedskydningen af 26 personer, heriblandt 20 børn, på Sandy Hook-skolen i december 2012 er der ifølge The New York Times registreret 142 tilfælde af skyderier på amerikanske skoler. Tallet omfatter også episoder med våben, hvor ingen er kommet til skade.

Og Kongressen har et medansvar, mener Obama.

- Vi er kollektivt ansvarlige over for de familier, der mister deres kære på grund af vores manglende handlinger, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Nu igen: Risiko for skybrud på Lolland og Falster

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Erhverv

Vejrø-milliardær gør vildt køb af flamboyant englænder

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

Vil lokke nye til: Prøv at bo her før du køber

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg