Gleb siger, at han ingen anelse havde om, hvad der foregik under mytteriet mod Ruslands forsvarsledelse.
Wagner-soldater taler sjældent med pressen, men én har alligevel taget bladet fra munden og fortalt russisk BBC om miseren, hvor den private lejehær i juni pludselig forlod sin post i Ukraine og forsøgte at vælte den russiske forsvarsledelse.
Soldaten, som er blevet anonymiseret under navnet Gleb, fortæller, at han og hans soldaterkammerater knap havde en anelse om, hvad der foregik under oprøret.
- Vi fandt ud af, hvad der skete, på Telegram (beskedtjeneste, red.), ligesom I gjorde, fortæller Gleb om oprøret.
Gleb var en del af Wagner-gruppens brigade i den østukrainske by Bakhmut, hvor nogle af krigens blodigste slag har udspillet sig.
Han fortæller BBC, at han fredag den 23. juni havde hvilet sig på kasernen sammen med resten af sin bataljon, da kaldet kom.
- Det er fuld udsendelse, sagde en kommanderende, som ikke er blevet navngivet, men som ifølge Gleb refererede direkte til Wagner-gruppens chef, Jevgenij Prigozjin.
- Vi danner kolonne, lad os rykke!
Jevgenij Prigozjin oplyste selv på Telegram, at han og hans mænd var blevet angrebet bagfra af den russiske hær, som de ellers har kæmpet side om side med i Ukraine. Det omtaler Gleb ikke over for BBC.
Prigozjin fortalte også, at Wagner-gruppen krydsede grænsen til den russiske region Rostov-ved-Don uden modstand fra russiske grænsevagter. Også det hævder Gleb, der siger, at grænsevagterne endda gjorde honnør til de oprørske Wagner-soldater.
Da de ankom til byen, fik han og hans bataljon besked på at omringe og erobre de regionale kontorer for den russiske sikkerhedstjeneste, FSB.
Gleb fortæller, at to FSB-ansatte gik ud af bygningen, da Wagner-soldaterne havde omringet den. De ville lave en aftale.
- Hvad er der at lave en aftale om? Det her er vores by, fortalte Gleb dem.
- Og så aftalte vi ellers bare, at vi ville lade hinanden være i fred. De kom ud for at ryge engang imellem.
Prigozjin var imidlertid i gang med en større plan. Han ville vælte den russiske forsvarsledelse, særligt forsvarsminister Sergej Sjojgu og hærchef Valerij Gerasimov.
Mytteriet blev imidlertid afblæst, da den russiske præsident, Vladimir Putin, indgik en aftale med de oprørske soldater. Prigozjin skulle stoppe oprøret omgående, men fik til gengæld lov til at gå i eksil i nabolandet Belarus.
/ritzau/