Annonce
Udland

WHO's krisechef: Verden havde glemt Syrien før skælv

En kolonne med humanitær hjælp fra kurdere på vej til jordskælvsområdet i Syrien. Den syriske hjælpeorganisation De Hvide Hjelme, som opererer i Syriens oprørskontrollerede områder, beskylder FN for at have begået en forbrydelse mod den syriske befolkning i nordvest, fordi der ikke kom hjælp i de første dage efter skælvet. Foto: Orhan Qereman/Reuters
Hjælpeindsats i Syrien er særlig vanskelig, da millioner af mennesker ifølge WHO har været glemt i årevis.

Verden havde glemt millioner af syrere, som har lidt i årevis uden at få hjælp.

Nu har endnu en katastrofe skabt opmærksomhed omkring dem, og hjælpeindsatsen står nu over for særlige udfordringer, siger Mike Ryan, krisechef i Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

- Folk var på forhånd meget udsatte i Syrien. Millioner af mennesker levede før skælvet i en dyb krise, som var glemt af det internationale samfund. Nu har skælvet bragt opmærksomheden på en glemt krise tilbage, siger Ryan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han henviser til, at der er særlig stor mangel på forsyninger i de berørte områder, fordi der i forvejen var mangel på nødhjælp.

- Der er desperat brug for hurtig hjælp. Syrien står nu over for en ny katastrofe, efter at der i årevis ikke er blevet leveret tilstrækkeligt med medicinsk nødhjælp til området, siger Ryan og tilføjer:

– Vi må erkende, at denne katastrofe er så stor, at den overgår alles kapacitet. Hvis de ikke har udstyr, så kan de ikke udføre redningsarbejdet. Det er som at sige til en brandmand, at han skal skynde sig at slukke en brand uden en brandslange.

Den første internationale hjælp nåede frem til oprørskontrollerede områder af Syrien over tre dage efter skælvet. Da var håbet om at finde overlevende i ruinerne allerede stærkt svækket.

Torsdag bad FN's generalsekretær, António Guterres, FN's Sikkerhedsråd om at give tilladelse til, at flere grænseovergange mellem Tyrkiet og Syrien bliver genåbnet.

Den syriske hjælpeorganisation De Hvide Hjelme, som opererer i Syriens oprørskontrollerede områder, beskylder FN for at have begået en forbrydelse mod den syriske befolkning i nordvest, fordi der ikke kom hjælp i de første dage efter skælvet.

– FN må undskylde til den syriske befolkning, siger gruppens leder, Raed Saleh, til AFP.

Lukningerne af alle grænseovergange mellem Syrien og Tyrkiet - på nær en enkelt - skyldes blandt andet spændinger mellem USA og Rusland.

Rusland vil have kontrol med nødhjælpen, mens USA og vestlige lande vil levere hjælp direkte til blandt andet kurdiskkontrollerede områder.

Dødstallet efter det voldsomme jordskælv, der natten til mandag ramte Tyrkiet og Syrien, passerede lørdag passeret 24.000. Cirka 3500 af dem er omkommet i Syrien.

Eksperter siger, at dødstallene kommer til at fortsætte med at stige.

/ritzau/AFP



  • Convoys carrying humanitarian aids from Kurds drive to the crossing, to be taken to Syria''s quake-hit northwest, at Manbij
    En kolonne med humanitær hjælp fra kurdere på vej til jordskælvsområdet i Syrien. Den syriske hjælpeorganisation De Hvide Hjelme, som opererer i Syriens oprørskontrollerede områder, beskylder FN for at have begået en forbrydelse mod den syriske befolkning i nordvest, fordi der ikke kom hjælp i de første dage efter skælvet. Foto: Orhan Qereman/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud