Annonce
Udland

Zelenskyj fordømmer det russiske folks tavshed

Redningsmandskab arbejder søndag fortsat på at rydde murbrokkerne i Dnipro, hvor et russisk missilangreb har lagt to opgange med i alt 76 lejligheder i ruiner. Foto: Jevgenij Maloletka/Ritzau Scanpix
Jeres feje tavshed vil ende med, at de samme terrorister kommer efter jer en dag, advarer Zelenskyj russerne.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fordømmer almindelige russeres tavshed efter et missilangreb mod den ukrainske by Dnipro, som han betegner som "terror" fra russisk side.

- Jeres feje tavshed og jeres forsøg på at "vente og se", hvad der vil ske, vil kun ende med, at de samme terrorister en dag kommer efter jer, siger Zelenskyj.

I sin daglige videotale slog præsidenten over i russisk for at tale til de russere, "som selv nu end ikke kan ytre nogle få ords fordømmelse af denne terror".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han bemærker, at Ukraine har modtaget mange sympatitilkendegivelser fra andre dele af verden efter det blodige angreb mod civile i Dnipro.

Antallet af dræbte i den boligblok i Dnipro, der blev ramt af et russisk missil, er søndag steget til 30.

Zelenskyj oplyser, at en 15-årig pige er blandt de dræbte. Desuden er to børn ifølge de foreløbige meldinger blevet forældreløse.

Mellem 30 og 40 beboere er fortsat savnet, siger en rådgiver for regionens guvernør.

Redningsmandskab gennemsøger søndag aften stadig murbrokkerne i et forsøg på at finde overlevende.

- Vi kæmper for hver eneste person, siger Zelenskyj.

- Og redningsarbejdet vil fortsætte, så længe der er bare den mindste chance for at redde et liv, understreger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

Angrebet i Dnipro er det mest alvorlige af flere angreb lørdag.

I andre dele af det østlige Ukraine fortsatte kampene lørdag og søndag. Det gælder også i Donetsk-regionen, hvor russisk militær hævder at have taget kontrol med byen Soledar. Det afviser Ukraine.

Ud over Dnipro var der lørdag også angreb mod den sydlige havneby Odessa, den østlige by Kharkiv, hovedstaden Kyiv og den vestlige by Lviv.

Ifølge den ukrainske nyhedstjeneste Ukrinform er mindst 26 civile blevet dræbt og over 80 såret i angreb i forskellige dele af Ukraine lørdag.

/ritzau/AFP

  • Russia Ukraine War
    Redningsmandskab arbejder søndag fortsat på at rydde murbrokkerne i Dnipro, hvor et russisk missilangreb har lagt to opgange med i alt 76 lejligheder i ruiner. Foto: Jevgenij Maloletka/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
112

Mand gik amok og slog politibetjent

Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

112

Korsør-sagen: 15-årig pige fundet med strips om hænderne

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde