Annonce
Udland

Indiens Modi på møde med Zelenskyj: Jeg forstår din smerte

Indiens premierminister, Narendra Modi, har lørdag holdt møde med Zelenskyj i Japan. Foto: Ukrainian Presidential Press Ser/Reuters

Ukraines præsident holder møder med lederne af nogle af verdens førende økonomier på G7-topmødet i Hiroshima.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er lørdag ankommet til Hiroshima i Japan, hvor han skal deltage i G7-topmødet.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Selv bekræfter Zelenskyj besøget på Twitter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Japan. G7. Vigtige møder med Ukraines partnere og venner. Sikkerhed og styrket samarbejde til fordel for vores sejr. Vi vil komme tættere på freden i dag, skriver Zelenskyj.

Zelenskyj ankom med et fransk regeringsfly.

Lørdag bruger han på bilaterale møder med andre regeringschefer. Han har mødtes med Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, og Italiens premierminister, Giorgia Meloni.

Derudover har Ukraines præsident holdt møde med Narendra Modi, der er premierminister i Indien, skriver AFP.

Mens der ikke er tvivl om, at både briterne og italienerne er på Ukraines side i landets krig mod Rusland, har Modi og hans regering været langt mindre tydelige omkring, hvor Indien står i konflikten.

Indien har foreløbig afholdt sig fra at kritisere Ruslands invasion af Ukraine. Dog understreger Modi lørdag, at Indien har sympati for Ukraine.

- Jeg forstår din smerte såvel som de ukrainske borgeres smerte.

- Jeg kan forsikre dig om, at Indien og jeg personligt vil gøre alt, hvad vi kan, for at løse dette, sagde Modi til Zelenskyj, da de to mødtes.

Zelenskyj kommer direkte fra et besøg i Saudi-Arabien. Her deltog han fredag i Den Arabiske Ligas topmøde.

Den ukrainske præsidents deltagelse i G7-topmødet finder sted, umiddelbart efter at USA har annonceret, at landet er parat til at godkende, at andre lande eksporterer F-16-fly til Ukraine.

F-16-flyene produceres af Lockheed Martin i USA. De kan ikke sælges videre eller doneres til tredjelande uden USA's accept.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ankom med et fransk fly til Hiroshima. Han kommer direkte fra Saudi-Arabien. Foto: Ukrainian Presidential Press Ser/Reuters

Det var ventet, at Zelenskyj ville deltage i G7-topmødet. Tidligere har det dog forlydt, at han først ville deltage søndag. Det skyldes formentlig, at lørdag er reserveret til bilaterale møder.

Topmødet varer tre dage og slutter søndag.

På G7-topmødet deltager repræsentanter for syv af verdens førende industrilande samt EU. De syv lande, der er med i G7-samarbejdet, er USA, Canada, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien og Japan.

Et af de emner, der dominerer mødet, er Kina og behovet for, at G7-landene har "konstruktive og stabile" forbindelser til Kina.

Men det er dog Zelenskyjs ankomst og Ruslands krig i Ukraine, der fylder mest på topmødet lørdag.

Blandt andet har G7-landene opfordret Rusland og Ukraine til at forlænge kornaftalen, der sikrer eksport af korn fra udvalgte havne i Ukraine via Sortehavet, så længe det er nødvendigt.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: G7 Summit in Hiroshima
    Indiens premierminister, Narendra Modi, har lørdag holdt møde med Zelenskyj i Japan. Foto: Ukrainian Presidential Press Ser/Reuters
  • G7 Summit in Hiroshima
    Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ankom med et fransk fly til Hiroshima. Han kommer direkte fra Saudi-Arabien. Foto: Ukrainian Presidential Press Ser/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Dølle-slagsmål skyld i flere sigtelser

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing