NYKØBING: Rigtig mange børn i Danmark går i skole uden mulighed for hjælp eller støtte til lektierne. Bliv frivillig lektiehjælper i Røde Kors' lektiecafé i Nykøbing og vær med til at give børnene et godt skoleliv - på den måde styrker du også deres fremtid.
Du vil sammen med andre frivillige hjælpe børnene med deres lektier – på samme måde som forældre eller bedsteforældre ville gøre det. Gennem positiv voksenkontakt, socialt samvær og omsorg er du desuden med til at give børnene en positiv oplevelse af lektielæsning.
Som lektiehjælper bruger du cirka et par timer om ugen. Lektiecaféen har åbent to gange om ugen af tre timers varighed.
Kontakt aktivitetsleder Lene Beck (lenbec@rodekors.dk), hun kan besvare spørgsmål og hjælpe dig med at blive frivillig.