Annonce
Ugeavisen Guldborgsund

Gang i bog om Systofte Sogn

Tingsted og Systofte Sognes Lokalhistoriske Arkiv satser på, at bogen kan udgives omkring 1. november. Foto: Privat

Vil man se eller høre, hvad der er noteret på ens adresse, så er man velkommen til at kontakte Tingsted og Systofte Sognes Lokalhistoriske Arkiv.

TINGSTED/SYSTOFTE Tingsted og Systofte Sognes Lokalhistoriske Arkiv er i fuld gang med at samle oplysninger til bogen om Systofte Sogn, som får undertitlen: "Bidrag til sognets historie".

Det hele startede for et år siden, hvor arkivet inviterede til et møde i Systofte Forsamlingshus, hvor det handlede om netop den kommende bogudgivelse.

Rigtig mange mødte op, og kom med bidrag til bogen, i form af historier, billeder og andet.

De historier og artikler, som bringes i bogen, er ved at være endeligt på plads. Tilbage er færdiggørelse af en kort omtale af nuværende beboere, på de enkelte adresser i sognet. Uanset om man bor her nu, er født her, er flyttet, eller om man er ejer, lejer eller fra en familie, som kan føre sin historie langt tilbage i området, tilflytter eller måske har sin arbejdsplads her, så bidrager man til sognets historie.

- Siden da har vi talt med beboere, hvoraf enkelte har givet udtryk for, at "vi har ikke beskæftiget os med noget, som er interessant at skrive om" eller: "det er jo kun de store gårde, eller dem, som har været i sognerådet eller lignende, der bliver omtalt", afslærer Grethe Høegh Hansen fra Tingsted og Systofte Sognes Lokalhistoriske Arkiv.

- Disse påstande er vi selvfølgelig ikke enige i! For hvordan skulle vi klare os, hvis der ingen rengøringspersonale var? Eller hvad ville gårdejeren gøre uden husmanden, som hjalp til, når der var behov, siger Grethe Høegh Hansen og understreger:

- Formålet med bogen er jo netop at beskrive sognet og dets beboere. Der ses ikke på titler eller antal kvadratmeter i beboelsen, og derfor håber vi også på, at vi får nogle henvendelser fra folk, som endnu ikke har været i kontakt med arkivet om dette projekt.

Til hver adresse hentes oplysninger fra offentlige registre, som for eksempel på ejendomsdata og BBR. Her kan man finde, hvornår en ejendom er opført, og ofte også, hvem ejeren er. Der ud over ligger arkivet inde med avisudklip og registreringer af ældre dato, og der er talt med flere beboere rundt i sognet, i løbet af det sidste års tid.

- Arkivet har selvfølgelig fuld respekt for, at man måske ikke ønsker yderligere oplysninger under sin adresse, fortæller Grethe Høegh Hansen.

En af de spekulationer, der er ved at udgive en sådan bog er, om det nu er korrekte oplysninger, der er fundet, og om noget, som burde være nævnt, ikke er kommet med. Fejl og mangler vil altid være meget ærgerligt for udgiver, men endnu værre for de, som måske er fejlciteret eller ikke nævnt.

Der har derfor været mange tanker om, hvordan der kunne tages højde for dette. Corona minimerer jo mulighederne for kommunikation i øjeblikket.

Derfor er det besluttet, at hvis man har lyst til at se eller høre, hvad der er noteret på ens adresse, så er man velkommen til at kontakte Grethe Lollike på tlf. 3052 7303 eller Grethe Høgh Hansen på mail: grethe.hoegh@mail.dk eller på tlf. 2650 4730.

Måske er der nogen, som har bemærket, og undret sig over, at der blev taget billeder af huse eller ejendomme i området. Det kan have været Kurt Malini, tidligere kørelærer og selv Systofte-dreng, der allerede sidste forår var i gang med at tage billeder til bogen. Lokalhistorisk Arkiv har lavet en aftale om hjælp til denne opgave, og han vil fortsætte turen rundt med sit kamera, så snart det bliver lidt lysere i vejret.

- Jo flere oplysninger bogen indeholder, jo mere spændende vil den være at læse, konkluderer Grethe Høegh Hansen, der håber at kunne udgive bogen omkring 1. november.

  • Tingsted og Systofte Sognes Lokalhistoriske Arkiv satser på, at bogen kan udgives omkring 1. november. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t