Annonce
Ugeavisen Guldborgsund

Var det altid hvid jul før i tiden?

Sådan så der ud på Falsters veje juleaftensdag 2010. Chancerne for samme scenarie 24. december i år er ikke så store - blot 8 %. Foto: Claus Hansen

Siden 1900 har vi kun haft hvid jul 9 gange i Danmark.

Hvornår var der sidst hvid jul i Danmark? Ifølge DMI's opgørelser var det i 2010, at Danmark sidst kunne fejre hvid jul. Og siden 1900 har vi kun haft hvid jul 9 gange i Danmark.

Hvert år i december drømmer store og små om hvid jul, og mange drømmer sig tilbage til barndommens juleaftener. Men hukommelsen kan godt spille os et puds. For hvornår havde vi egentligt sidst hvid jul, og er det virkeligt sandt, at det altid var hvid jul, da far var dreng?

- I 2010 havde vi sidst landsdækkende hvid jul i Danmark. Da fejrede danskerne jul i klart og koldt vejr og med temperaturer ned til tocifrede minusgrader. Sneen var faldet over en længere periode op til jul. Snedækket gik fra nogle få centimeter i dele af Jylland til over en meter på Bornholm, fortæller seniorklimatolog John Cappelen fra DMI og fortsætter:

- I 2010 var det ovenikøbet første gang, Danmark oplevede hvid jul for andet år i træk, siden DMI påbegyndte registreringen i 1900. I 2009 faldt sneen også et par dage før jul. 99,3 % af landet havde mere end 0,5 cm sne, og i gennemsnit havde vi 8,7 cm sne. De eneste steder, der ikke havde sne, var København, Skagen og den østlige kyst af Falster.

Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt, at mere end 90 % af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end 0,5 cm. Julesneen eller noget af julesneen kan dog godt være faldet op til flere dage i forvejen.

- Hvid jul er en betegnelse for det meteorologiske fænomen, at der er sne på juleaftensdag eller i nogle lande juledag. Hvid jul er langt mere almindeligt i nogle lande end andre. I Europa er sandsynligheden for hvid jul mindre, desto længere vestpå man er. I Danmark er der ikke hvid jul så ofte, siger John Cappelen og fortsætter:

- Chancerne for landsdækkende hvid jul er blot 8 %, og i langt de fleste tilfælde er vejret den 24. december sidst på eftermiddagen gråt og mildt. Juleaften i 1977 var den varmeste af slagsen med de højeste temperaturer op til juleaften på over 12 plusgrader i København. I 2006 og 2013 var det også lunt med omkring 10 plusgrader. Den koldeste på listen er fra 2010 med under 18 minusgrader i Aalborg, men også julen 1995, 1986 og 1962 var pænt kolde.

  • Sådan så der ud på Falsters veje juleaftensdag 2010. Chancerne for samme scenarie 24. december i år er ikke så store - blot 8 %. Foto: Claus Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t