Annonce
Ugeavisen Lolland

15 billedkunstnere bringer Inferno til Nysted

Det smukke pakhus i Nysted, opført 1851 af byens store købmand Chr. Bønnelyche, danner rammen for Det blå Tårns første udstilling. Foto: PR/Lars Pryds.

Det blå Tårn udstiller i Bønnelyches Pakhus, Nysted, fra 13. juli til 4. august 2019.

Fra 13. juli til 4. august udstiller kunstnersammenslutningen Det blå Tårn i Bønnelyches Pakhus i Nysted. Udstillingens titel Inferno er en direkte reference til den svenske forfatter og maler August Strindbergs selvbiografiske roman af samme navn fra 1896-97. Strindbergs Inferno er blevet kaldt både et mesterværk og "en smertefuld undersøgelse af verden og en bodsvandring frem mod lyset".

Mange af de udstillede kunstværker vil ligeledes kunne ses som en undersøgelse af verden - og hvem ved, måske er der et mesterværk eller to iblandt. I hvert fald er alle gruppens medlemmer erfarne kunstnere med mange udstillinger og udsmykningsopgaver på cv'erne.

Hans Helge Nielsen har portrætteret August Strindberg og nogle af den svenske forfatters mange dæmoner. Foto: PR.

Kunst i tre etager

Udstillingen vises i det smukke gennemrestaurerede, tre-etager høje Bønnelyches Pakhus, opført af Nysteds driftige købmand og kornhandler Christian Henrik Bønnelyche (f. 1816 i Radsted, d. 1898 i København). Han lod pakhuset bygge i 1851 og udvidede i 1868 ejendommen med en butiksbygning ud til Adelgade (nr. 13-15). Pakhuset ejes og drives i dag af Nysted Bevaringsforening.

Udstillingen er Det blå Tårns første som sammenslutning.

- Vi vil også i fremtiden udstille under et fælles, samlende tema, siger formand Poul Esting.

Hvordan de enkelte kunstnere - og publikum - forholder sig til eller fortolker temaet, er til gengæld helt frit.

Det blå Tårn er stiftet i august 2018. Navnet er en direkte reference til Strindbergs sidste hjem i Stockholm, på svensk kaldet Blå Tornet. Sammenslutningens oprindelse kan føres tilbage til kunstnergruppen Strindberggruppen, der udstillede med Strindberg-temaer i blandt andet Limhamns Kunsthall, Sverige og i Huset Asnæs (begge 2012).

Tre af Strindberggruppens oprindelige medlemmer, Poul Esting, Søren E. Hansen og Hans Helge Nielsen, er i dag medlemmer af Det blå Tårn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange teknikker i spil

På udstillingen Inferno vises maleri, skulptur, grafik, tegning, tekstilkunst, collage og en enkelt installation. Udstillingen passes på skift af de deltagende kunstnere, så det er muligt at få en snak om værkerne med dem, der rent faktisk har skabt dem til udstillingen.

Begrebet Inferno kan referere til blandt andet religionens helvede, til helvedet på jorden eller helvedet mellem mennesker. Der er en lang tradition for at fremstille Inferno i billedkunst, fra de gamle grækere gennem middelalderen til renæssancen, symbolismen og så videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lokale kunstnere og kolleger udefra

Blandt medlemmerne bor de seks på Lolland-Falster: Michael Dunk, Poul Esting, Kis Nellemann, Lars Pryds, Henrik Skorá og Stig Weye. Fra København kommer Pernille Koch, Søren E. Hansen, Hans Helge Nielsen og Christina Præstgaard og derudover udstiller Tim Juel-Jacobsen (Helsinge), Erik Langkjær (Fredericia), Lisbeth Krag Olsen (Bogense), Gunnar Saietz (Tappernøje) og Denis Virlogeux (Faxe Ladeplads).

Arrangementer i perioden

I udstillingsperioden afholdes fire Artist Talks (18/7, 20/7, 31/7 og 1/8) med udgangspunkt i udstillingens tema Inferno. Her fortæller fire af udstillerne (en på hver dato) om deres egne værker.

Desuden holder forfatter, tidligere operasanger Christine Marstrand 24. juli et foredrag med fokus på Strindbergs forhold til billedkunst og musik: "Inferno og spøgelsessonater. Dramatiske havbilleder og musikalske dramaer".

Der er fernisering lørdag 13. juli klokken 13-16, hvor Christine Marstrand holder åbningstalen.

Udstillingen er støttet af Guldborgsund Billedkunstråd og Guldborgsund Kommune.

  • Det smukke pakhus i Nysted, opført 1851 af byens store købmand Chr. Bønnelyche, danner rammen for Det blå Tårns første udstilling. Foto: PR/Lars Pryds.
  • Hans Helge Nielsen har portrætteret August Strindberg og nogle af den svenske forfatters mange dæmoner. Foto: PR.
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen