Dyster fremtid for Lollands aldrende arbejdsstyrke

ANALYSE: Det var dårligt nyt for Lolland, da Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kunne for få uger siden kunne oplyse, at en undersøgelse blandt 30.000 borgere i alderen 50 år og opefter viste, at 45 procent af de ledige over 50 oplever aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet i 2022 - mod 27 procent i 2018. Undersøgelsen blev omtalt i flere medier, dog uden at underbygge, om påstanden om aldersdiskrimination kunne underbygges.

Men det kan påstanden ren faktisk, hvis man kigger på den forskning, der er lavet på området.

Centre for Welfare Studies (CCWS) har nemlig i 2022 undersøgt, hvordan faktorer som køn, alder, religiøs baggrund, arbejdshistorik og ønsket om fuldtid/deltid - påvirker valg af ansatte.

Arbejdsgiverne har vurderer i alt 20.068 ansøgere med forskellige køn, alder, religiøs baggrund, arbejdshistorik og ønsker om fuldtid/deltid.

Undersøgelsen blev sendt ud til 5017 danske arbejdspladser med mindst fem ansatte. Arbejdsgiverne blev bedt om at vurdere forskellige ansøgere på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betød "meget usandsynligt" og 10 betød "meget sandsynligt" for ansættelse.

Resultaterne af undersøgelsen viser, at sandsynligheden for at blive ansat falder markant med alderen. En 45-årig ansøger scorer i gennemsnit 5,5 på skalaen, mens en 60-årig scorer 4,8, og en 75-årig scorer kun 2,4. Dette betyder, at 45-årige ansøgere har en betydeligt større chance for at blive ansat end ældre ansøgere.

Undersøgelsen afslører også, at der er andre former for diskrimination i ansættelsesprocessen. Blandt andet viser det sig, at ansøgere med langvarig ledighed og muslimsk baggrund har mindre sandsynlighed for at blive ansat. Aldersdiskrimination er dog til stede på tværs af alle sektorer og uanset arbejdsgivernes karakteristika.

Undersøgelsen er skidt for alle over 45, men særligt skidt for de steder i Danmark, hvor der er mange ældre på arbejdsmarkedet. På Lolland var 30 procent af indbyggerne i 2021 over 65 år - mod 20 % i hele landet, og frem til 2045 forventes der - ifølge Trap Danmark - en stigning i både kommunen (til 37,1 %) og i hele landet (til 25,1 %). Ældrekvoten (antallet af borgere på 65 år og derover målt i forhold til de 15‑64‑årige) forventes at vokse fra 53 % i 2021 til 74 % i 2045 og dermed at være blandt de ti højeste i landets kommuner. Tallene fra Trap Danmark nævner ikke de 45-65-årige, men denne gruppe er traditionelt også høj på Lolland.

Derfor kan det være dårligt nyt for Lolland, hvis de eksisterende ordninger for nedslidte forringes. Det er formentlig også dårligt nyt, hvis senior-job ordningen afskaffes som planlagt, idet denne del af efterlønsordningen netop var tiltænkt efterløns-forsikrede, der bliver presset ud af arbejdsmarkedet.

Og fakta på arbejdsmarkedet tyder på, at der er stort behov for, at de ældre kan søge en tidlig pension. Fra august 2021 til august 2022 søgte hele 53.300 personer den meget omtalte "Arne-pension", som nu ser ud til at blive forringet. Tallene er fra Beskæftigelsesminiseriet, der dog ikke har opgjort tallene pr. kommune.

Uden tidlig pension ville endnu flere ældre således være på jobjagt. Og endnu flere, hvis regeringen fjerner efterlønnernes selvbetalte job-forsikring, der måske snart ikke længere giver dem ret til et seniorjob de sidste fem år på arbejdsmarkedet.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra jobcenteret i Lolland Kommune inden deadline til denne avis, men jobcenterchef Charlotte Lund Andreasen har tidligere oplyst til avisen, at der kun er ganske få borgere i seniorjob i Lolland Kommune, fordi efterløns-forsikrede typisk hører til blandt de stærkeste på arbejdsmarkedet. Blandt ansøgerne til "Arnepension" og "Seniorpension" kan der dog være mange, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, og derfor bliver hårdere ramt, hvis aktuelle ordninger forringes eller helt afskaffes.