Annonce
Ugeavisen Lolland

Fællestræning muliggjorde drøm

Foto: Michael B. Rasmussen

19. maj går en drøm i opfyldelse for Helle Juel Jørgensen. Her løber hun nemlig Telenor CPH Marathon. En drøm der for syv år siden var meget langt væk.

47 årige Helle Juel Jørgensen fra Nakskov har igennem de sidste syv år været igennem en stor forvandling. Fra at have været overvægtig i hele sit voksenliv, er hun nu klar til sin maratondebut ved Telenor Copenhagen Marathon 19.maj. En proces som har været hård, men som også har givet en masse livsglæde.

- Jeg har i det meste af mit voksenliv været meget overvægtig, og jeg havde igennem en årrække forsøgt at komme i gang med at løbe, men jeg blev skadet hver gang. Jeg havde en fornemmelse af, at det måtte være den ultimative følelse af frihed, og det er jeg blevet bekræftet i, efter det for alvor er lykkedes mig at komme i gang med at løbe kontinuerligt, siger Helle Juel Jørgensen.

Hun har efterhånden løbet i syv år, dog bremset af et år med skader. Det store vendepunkt kom i 2012, hvor en operation var med til at sikre, at hun var i stand til at tabe sig.

Tabte 20 kilo

- Da først jeg havde tabt 20 kilo, forsøgte jeg mig igen med løb, og denne gang lykkedes det. Efter tre til fire måneder var jeg i stand til at løbe fem kilometer, og jeg blev virkelig grebet af at løbe. Jeg følte mig fri og stærk og kiloene raslede af mig, mens jeg sled asfalten tynd. Inden jeg fik set mig om, havde jeg tabt mig 50 kilo, og jeg havde genvundet ejerskabet over min krop, siger Helle Juel Jørgensen.

I takt med at kiloene forsvandt og løbeformen blev bedre og bedre blev distancen på løbeturene også længere. Helle løb en række halvmaratons og drømmen om at gennemføre et maraton voksede sig større og større. I 2016 skulle slaget stå, og hun trænede mere end nogensinde før.

- Jeg følte mig klar, og jeg trænede hårdt - og også for hårdt. Halvanden måned før løbet blev jeg skadet i foden. En skade som betød, at jeg ikke kunne løbe i næsten et år, siger hun.

Dermed blev maratondrømmen også begravet, men den var på ingen måde død. Så da løbeskoene blev fundet frem igen i 2017, boblede drømmen lige så stille frem igen, og pludselig passede det hele bare sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Form og sind var klar

- Da Vestlolland Triatlonklub annoncerede, at de ville være en del af Spartas Fællestræning optil CPH Marathon 40 års jubilæum, var det som at sol og måne stod helt rigtigt. Min form og sind var klar til styrkeprøven. Her var mulighed for fællestræning gennem hele vinteren og foråret optil løbet, mulighed for transport til og fra løbet og massere at ligesindede at dele rejsen med. Det var det sidste skub til at tage den endelige beslutning," siger Helle Juel Jørgensen, som glæder sig til sin maratondebut 19. maj.

- Når træningspassene bliver for fyldte med mørke aftener med regn, kulde og blæst, har jeg et stærkt og lysende billede af min sejr 19. maj. Et billede hvor jeg krydser finish-linjen, med et hjerte, der flyder over af glæde, over at have kunnet gennemføre et maraton, siger Helle Juel Jørgensen.

(kilde: Sparta Atletik og Motion)

  • Foto: Michael B. Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen