Annonce
Ugeavisen Lolland

Lokalt håndværk med global stil

Nicolai Jensen (tv) og Bo Johansen driver sammen snedkerfirmaet NIBO-Design med værksted på Tømmergade i Nakskov. Foto: Lisbet Rasmussen

Læs her om, hvordan et specialdesignet bord fremstillet i NIBO-Design'ss værksted på Tømmergade i Nakskov endte på et foto i det eksklusive månedsmagasin Eurowoman.

NAKSKOV Rosy og Jerome Vintage er en 500 m2 stor vintagebutik midt i København.

Her sælger de to ejere alt, hvad der udstilles i butikken - både tøj, tilbehør, lamper, sofaer, stole, krukker og lysestager - nyt såvel som genbrug og vintage.

Selv møblerne i virksomhedens kontor er til salg - på nær et cirkelrundt bord, der kan trækkes ud, så der er plads til et helt selskab omkring den orange bordplade.

Egentlig uhyre enkelt og elegant.

Det er Nicolai Jensen og Bo Johansen, to lollandske håndværkere, som har fremstillet det enkle bord, der i så høj grad er faldet i de københavnske vintageforhandleres smag, at det nu er endt på et foto i oktober-nummeret af livsstilsmagasinet Eurowoman med en billedtekst, der fortæller, at bordet er fremstillet hos NIBO-Design.

Nicolai og Bo har ofte snakket sammen om at skabe et værksted, hvor der var plads til både passion og perfektionisme.
Tiden løber aldrig fra kvalitet, godt håndværk og sans for de bedste materialer.
Bordet, som optræder i Eurowoman, er fremtillet i MDF-plade og siden sprøjtemalet. Uden isat plade er bordet cirkelrundt. Ved hjælp af små, skjulte hjul og to plader kan det trækkes ud til et konferencebord på tre meter. Foto: Rosy Vintage

Håndværk med omtanke

I værkstedet på Tømmergade i Nakskov var stoltheden helt i top, da Nicolai Jensen og Bo Johansen erfarede, at deres bord optræder i det nyeste nummer af Eurowoman.

De to har for år tilbage været i tømrer- og snedkerlære i samme virksomhed, og siden har de ofte snakket sammen om at skabe et værksted, hvor der var plads til både passion og perfektionisme.

Et værksted, hvor de kunne nørkle med træ og andre materialer af den bedste kvalitet og give sig selv tid til at sysle med detaljerne, så det færdige produkt kan leve op til både kundens og deres egne krav om optimal kvalitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Special-indretttet værksted

For halvandet år siden lejede Nicolai Jensen og Bo Johansen et stort lokale i Tømmergade i Nakskov ud til den plads, hvor byggemarkedet Stark førhen holdt til og havde kunde-parkering.

Her har de siden opbygget et værksted med plads og indretning, der matcher de opgaver, de lever for at udføre - opgaver, der kræver ekspertise og omtanke og respekt for de eksklusive materialer, som både Bo og Nicolai ynder at arbejde med.

Bordet til Rosy og Jerome Vintage er for længst afleveret, og forelsker du dig i bordet i Eurowoman, kan du sagtens bestille et magen til hos NIBO-Design i Nakskov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Køkken med 24 skuffer i eg

Lige for tiden er værkstedet fyldt med egetræ i alle afskygninger.

En lokal kunde har bestilt et køkken, som NIBO-Design skal fremstille fra bunden af - med skabe og skuffer, der skal tappes sammen på gammeldags vis - uden søm og skruer. 24 skuffer i alt og desuden et køkkenbord på hele fem meter.

En spændende opgave, som Bo og Nicolai nyder at sparre omkring og udføre med respekt for både håndværk og kundens ønsker.

Lige nu er det kun Nicolai, som arbejder på fuld tid i NIBO-Design. Bo har 37-timers job som faglærer hos FGU.

Ordrebogen er endnu ikke tyk nok til at kunne brødføde hele to mand på fuld tid.

Men det kommer nok.

Det er Nicolai og Bo ikke i tvivl om.

For tiden løber aldrig fra kvalitet, godt håndværk og sans for de bedste materialer.

  • Nicolai Jensen (tv) og Bo Johansen driver sammen snedkerfirmaet NIBO-Design med værksted på Tømmergade i Nakskov. Foto: Lisbet Rasmussen
  • Bordet, som optræder i Eurowoman, er fremtillet i MDF-plade og siden sprøjtemalet. Uden isat plade er bordet cirkelrundt. Ved hjælp af små, skjulte hjul og to plader kan det trækkes ud til et konferencebord på tre meter. Foto: Rosy Vintage
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag