Annonce
Ugeavisen Lolland

Millioner til lokale projekter

Asger Knudsen fra Nakskov Sejlklub er glad for at der endelig sker noget ved Hestehoved. Foto: Lise Ravnkilde

Fire lokale foreninger kan glæde sig til at skulle i gang med nye projekter.

Nordea-fonden har netop uddelt 29,2 millioner kroner til kystinitiativer. Lollandske projekter får en god bid af kagen.

Fonden giver en million kroner til Femø beboerforenings plan om at etablere en bygning for lokale og turister. Nakskov Sejlklub får 934.319 kroner til at etablere et bynært center for vandaktivitet i området ved Hestehoved. 185.000 kan Kragenæs Beboerforening glæde sig til at bruge på en badebro på ydermolen og Havnehuset Bandholm får 150.000 kroner til at etablere en ny flydebro til slæbestedet i havnen.

Asger Knudsen fra Nakskov Sejlklub er en meget glad mand.

- Jeg har i mange år ønsket, at være med til at udvikle området ved Hestehovedet, nu ser det ud til at lykkedes, siger han.

Det er foreningen Hestehoveds Venner der står bag ideerne. De har gang i flere forskellige ting i området. De 934.319 kroner fra Nordea-Fonden sikrer, at der kommer en flydebro i inderhavnen, en sauna på stranden, en krible-krablebro på det lave vand og en badeponton ude på lidt dybere vand.

Flydebroen er til små både, joller og stand up paddelboards. På krible-krablebroen skal børn kunne fange krabber, udstyret skal kunne lånes i en grejbank. Saunaen skal være for alle badegæster og det skal flydepontonen også.

Asger Knudsen håber, at det hele står klart til foråret, så alle kan få glæde af nyhederne til sommer.

På Femø er der også glæde. Beboerforeningen mangler stadig en del penge, for at have nok til hele deres projekt. De håber på at få, om ikke det hele, så i hvert fald en del fra LAG-midler.

- Vi er forpligtet til at lave det fulde projekt, så hvis ikke vi får penge fra LAG, må vi finde andre løsninger, fortæller Jørgen Larsen fra Femø Beboerforening.

Pengene fra Nordea-fonden skal bruges til at bygge et hus der kan bruges af både sejlende, cyklende og gående gæster.

- Bygningen skal være det første man ser, når man kommer sejlende til øen. Den skal indeholde et opholdsrum, der skal være plads til foreningens udlejningscykler, havnefogeden skal have et lille kontor, der skal være turistformidling og så skal der være en naturbase i huset, forklarer Jørgen Larsen.

Lige nu er beboerforeningen i gang med at søge diverse tilladelser til byggeriet. De håber at komme i gang med byggeriet i februar eller marts og så bruge 2019 på at bygge huset.

208 projekter havde ansøgt om penge fra fonden. De fire lokale projekter er blandt 65 heldige.

  • Asger Knudsen fra Nakskov Sejlklub er glad for at der endelig sker noget ved Hestehoved. Foto: Lise Ravnkilde
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag