Annonce
Ugeavisen Lolland

Nye miljøgifte overses i lovgivningen

Flemming Møller (tv) og Poul Erik Rasmussen er her på visit i Søllested Vandværk, som råder over fire boringer. Foto: Lisbet Rasmussen
I dag måler vandværkerne værdier af farlige stoffer i drikkevandet på en måde, som er helt ude af trit med tiden. Det koster forbrugerne penge, som hverken giver værdi eller renere drikkevand.

SØLLESTED: Gennem et par år har vandværksbestyrelserne over det ganske land ligget i forhandlinger med landmænd med jord i de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Altså jord, som ligger omkring 300 meter fra en vandværksboring. Tegnet i en cirkel fra selve boringen løber de boringsnære beskyttelsesområder typisk op i en hektar, som kan være ren landbrugsjord eller – som i tilfældet ved Søllested Vandværk – mest ligger i et skovområde.

I alle tilfælde skal den, som ejer jord omkring en vandværksboring, kompenseres for ikke længere at kunne sprøjte i områder, som fremover skal ligge fri for dyrkning med pesticider af hensyn til vandværkernes produktion af drikkevand så rent og giftfrit som overhovedet muligt.

Den enkelte jordbesidder skal fremover hvert år modtage en erstatning for ikke at kunne bruge jorden omkring de enkelte vandboringer. Penge, som vandværkernes brugere ikke får noget som helst ud af, mener Poul Erik Rasmussen og Flemming Møller, bestyrelsesformænd for vandværkerne i henholdsvis Søllested og Tirsted-Skørringe-Vejlby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indsats må målrettes

- Det er helt hen i vejret at frede et område omkring den enkelte boring, som på forhånd er fastsat fra centrale myndigheder. For det er jo slet ikke sikkert, at miljøfarlige stoffer kan påvises inden for den radius, som lovgivningen fastsætter. Måske befinder ”skurken” sig meget længere væk fra boringen, slår Poul Erik Rasmussen fast og forklarer, hvor meget bedre det ville være, hvis indsatsen mod giftstoffer i drikkevandet blev angrebet mere målrettet i det enkelte tilfælde end som nu, hvor der efter hans mening skydes med symbolske spredehagl.

Han har hørt om en kommune, hvor der blev fundet PFAS (perflouroalkydstoffer) – et af de nye og meget frygtede ”evighedskemikalier” – i spildevandet. I stedet for at indføre generelle regler mod det ene og det andet søgte man tilbage i systemet og fandt hurtigt frem til ”skurken”, som var en fabrik, der brugte rengøringsmidler med PFAS til at afvaske ting i produktionen med.

- Der blev taget hånd om problemet, og så kom der hurtigt og let orden på det, som Poul Erik Rasmussen konkluderer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pesticider er fortid

Landbrugets sprøjtegifte er nærmest fortid, når vi taler om grundvand.

Lokale vandboringer lukkes stadig på grund af forekomster af giftstoffer over de tilladte grænseværdier. Dog primært efter fund af udfasede pesticider, selvom de i dag er et lille og fortidigt problem i forhold til de nye miljøgifte, som tælles i 100.000-vis og stammer fra alt lige fra imprægnering af køkkenredskaber over rester fra maling til svampedræbende stoffer.

- Pesticiderne er stadig i grundvandet og vil være der gennem mange år endnu. Men der kommer ikke flere til, da alle de problematiske er forbudte i dag, slår Flemming Møller fast og henviser til professor i miljøgifte ved Københavns Universitet, Nina Cedergreen, som i adskillige foredrag har pointeret, at der skal et helt surrealistisk indtag af drikkevand til, før man risikerer at blive syg af pesticidrester: ”Mere end 1.000 liter postevand med rester af DMS, en af de sprøjtemiddelrester, som eksperterne er virkelig bekymrede for, skal dagligt gennem fordøjelsessystemet hos en gennemsnitsdansker, inden risikable aflejringer af giftstoffet truer helbredet”, vurderer professoren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye skurke i 100.000-tal

Til gengæld er der et utal af rester fra nye miljøgifte, som truer grundvand og danskernes ellers så højt besungne rene drikkevand.

Vi taler her for eksempel om rester fra medicin, maling og byggematerialer og om skadelige stoffer fra bildæk. Om kobber og plastblødgørere i vandrør – og ikke mindst om de skræmmende evighedskemikalier PFAS. De bruges i utallige sammenhænge og til at imprægnere alt lige fra køkkenredskaber til fritidstøj, til maling og emballage.

PFAS findes i 100.000-vis af forskellige afarter, og første gang danskerne højlydt blev bekendt med et af dem, var for et par år siden, hvor medlemmer af en kogræsserforening ved Korsør blev forgiftet med PFOS efter at have spist kød fra køer, som havde græsset på forurenede marker.

PFOS er en af de kun 20 former for PFAS’er, som i dag overvåges i vores drikkevand – uagtet, at stofferne mistænkes for i høje doser at kunne forårsage nerveskader, fosterskader, hæmme immunsystemet og øge risikoen for visse kræftformer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Symboler eller sund fornuft

Lige nu er Poul Erik Rasmussen og Flemming Møller i gang med at prissætte, hvor meget de enkelte landmænd med jord op til deres vandværkers vandboringer fremover skal kompenseres for ikke at sprøjte på arealerne op til vandboringerne. Penge, som ikke kommer vandværkerne og deres brugere til gode, mener de to formænd. For landbrugets sprøjtegifte er ikke længere de store skurke, når vi taler om rent drikkevand. Det er til gengæld alle de nye miljøgifte.

-

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Det er politisk besluttet, at der skal være særligt fokus på områder, der ligger omkring vandboringer så de ikke udsættes for forurening fx gennem landbrug.

I den forbindelse indgås der aftaler med jordbesiddere, som kompenseres, når de ikke længere kan bruge sprøjtemidler på den jord, der ligger tæt på en vandboring. Typisk i en radius på 300 meter omkring boringen.

Aftalerne mellem vandværkerne og jordbesidderne skulle have været på plads i 2022. Deadline er dog nu udskudt til 1. marts 2023.

Der findes firmaer, som er eksperter i at uskadeliggøre rester af den slags gifte. Men det koster jo penge, og efter vores mening vil det give bedre mening at investere i at få elimineret rester efter de nye miljøgifte fremfor at kaste en masse penge ind i et symbolpolitisk projekt, som allerede er forældet, nemlig at kompensere ejere af jord, som ligger i boringsnære beskyttelsesområder. Det vil være udgifter, som ikke giver forbrugerne noget tilbage. Til gengæld taler vi om ren politisk symbolpolitik, mener Poul Erik Rasmussen og Flemming Møller, formænd fra vandværkerne i henholdsvis Søllested og Tirsted-Skørringe-Vejlby.

Landbrugets sprøjtegifte er nærmest fortid, når vi taler om grundvand.

Poul Erik Rasmussen og Flemming Møller
  • Flemming Møller (tv) og Poul Erik Rasmussen er her på visit i Søllested Vandværk, som råder over fire boringer. Foto: Lisbet Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken