Annonce
Ugeavisen Lolland

Stokkemarke er blevet mere attraktiv

Solveig Clausen (tv) og ægteparret Lise og Kaj Andersen fra beboerforeningen ser en lys fremtid for Stokkemarke. Foto: Daniel Brøns

De mindre byer som Stokkemarke er blevet mere attraktive i takt med, at større byer som Maribo bliver lidt dyrere end tidligere. Det er en skøn by for pensionister med gode rammer og masser af frisk luft. Men for mange børnefamilier flytter, når børnene når skolealderen.

STOKKEMARKE Gymnastik, håndbold, foto, håndbold, strik, syning, , petanque, fodbold - og meget andet hører til livet i Stokkemarke, der har masser at byde på for dem, der vil leve et aktivt fritidsliv. Det mener i hvert Solveig Clausen samt ægteparret Lise og Kaj Andersen, der udgør tre af de fem bestyrelsesmedlemmer i beboerforeningen. De har alle boet i byen i det meste af deres liv. Og de synes absolut, at Stokkemarke er på vej op.

- Vi bor i en aktiv by med eget lægehus, brugs, bager 13 foreninger, og inden for de seneste par måneder kan jeg da se, at tre småbørnsfamilier er flyttet hertil, siger Solveig Clausen, der er særdeles aktiv i byens mange foreninger. Men ligesom ægteparret Lise og Kaj Andersen kender hun ikke rigtigt de nye familier, da byen ikke har mange foreninger, der bringer børnefamilier og pensionister sammen. Og det er synd, mener Kaj Andersen, der godt kunne forestille sig, at foreningen blev bedre til at komme ud og byde velkommen til nye borgere.

- Det kunne godt være, at vi skulle være bedre til at få folk engageret i byen, og måske ville det også medføre, at flere af de unge familier blev her, siger han.

Farlig skolevej

Og mange af børnefamilierne flytter nemlig igen efter en årrække - formentlig en del af en større tendens, som det er svært at argumentere imod.

- Alle vil jo helst bo lige ved siden af deres fritidsaktiviteter, så ligger børnenes spejderklub eller fodboldklub i en anden by, så ender folk ofte med at flytte, siger Kaj Andersen, der også tænker, at den farlige skolevej kan være en årsag til fraflytningen.

- I en by med 500 borgere, kan man jo ikke tilbyde alt, så jeg er sikker på, at en cykelsti ville være med at fastholde flere i byen, for så ville børnene pludselig være mere selvhjulpne, når de skal op til Østofte for at gå til deres fritidsaktiviteter, siger Kaj Andersen, der lige nu blot kan konstatere, at skolevejen er blevet farligere, fordi man har flyttet autoværnet helt op til vejbanen, så cyklisterne næsten ikke kan være der.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kulturhus lever

Skal de tre bestyrelsesmedlemmer pege på faktorer, der gør byen attraktiv, så istemmer de alle, at sammenholdet og kulturhuset har ekstremt stor betydning for byen.

- Byens foreninger mødes jo deroppe i rigtigt hyggelige omgivelser, fortæller Lise Andersen, der også fremhæver hallen som en vigtig attraktion.

- Hallen er også vigtig, for der kan man jo gå til badminton, gymnastik og meget andet, så der mangler ikke plads til at røre sig, siger hun og fortæller, at byen også har fællesspisning en gang om måneden, når der ikke er corona i luften.

Og så fremhæver hun motion og hygge i det fri som et aktiv.

- Vi har jo cykelruter, som går lige igennem byen - og masser af ro på de små veje. Og så har vi fået en shelterplads ved "mejerigrunden" med bålplads og muldtoilet, som har tiltrukket turister hele sommeren, siger hun og fortæller, at byen også er ved at få teltpladser til turister.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Huse bliver solgt

Når man som Kaj Andersen, der tidligere har været slagter i Brugsen i byen og har kendt et Stokkemarke som en by med et utal af butikker og et mylder af liv, så kunne man måske tro, at situationen i dag er trist. Men sådan ser han ikke på det.

- Stokkemarke følger jo bare den naturlige udvikling i samfundet, hvor flere vil bo lige ved siden af kulturelle aktiviteter. Men heldigvis ikke alle, for lige nu kan vi jo se, at man rent faktisk kan sælge sine huse uden at forære dem væk, siger Kaj Andersen, der ligesom de to andre ikke kunne ønske sig at bo andre steder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tryg by

- Stokkemarke er jo en fantastisk tryg by. Her er aldrig ballade, og folk er stille og rolige, så det er jo et rigtigt godt udgangspunkt for udvikling, siger han.

For beboerforeningen gælder det nu om at sikre, at den positive udvikling fortsætter. Godt hjulpet af konjunkturerne skulle det ikke være så svært, mener Kaj Andersen.

- Hvis bare vi kan beholde og udvikle på de gode rammer i Kulturhuset og hallen, så er der jo intet til hinder for, at vi pludselig kan tilbyde babygymnastik eller fodbold for børn. Og selv om der går bus hver time til de større byer, så ville det være godt for os at få en cykelsti til Østofte, for uanset hvad, så vil der altid være tilbud, som Stokkemarke ikke har, og kan man nemt cykle til andre byer, kan det medvirke til, at flere vil blive boende, siger Kaj Andersen, der håber, at det forbedrede hussalg også vil modvirke for mange flexboliger.

- Flexboliger er en rigtig dårlig idé, for det skaber døde byer, der ikke understøtter Brugsen og bageren nær så godt som faste borgere, siger den tidligere slagter, der oplyser, at Brugsen i Stokkemarke - modsat rygtet - faktisk har en sund økonomi.

- Og det er meget vigtigt for byen, at man nemt kan handle. Og så er Brugsen jo med til at skabe aktiviteter som den årlige grillaften og fælles-spisning en gang om måneden. Så trods det, at vi ikke har en skole mere, så har vi mange andre ting at tilbyde, og det er nok en af grundene til, at byen igen er blevet mere interessant for tilflyttere, siger han og fortæller, at byen i øvrigt netop har fået en ny yngre præst med tre børn.

- Det er rigtigt positivt, og måske kan hun være med til at vise andre børnefamilier, at byen også er god at bo i for de yngre generationer.

Mange af de nævnte aktiviteter er for tiden lukket ned på grund af corona.

  • Solveig Clausen (tv) og ægteparret Lise og Kaj Andersen fra beboerforeningen ser en lys fremtid for Stokkemarke. Foto: Daniel Brøns
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t