SYDLOLLANDS MARITIME LIV SKAL KORTLÆGGES

RØDBYHAVN: Hvordan var det at være fisker i Rødbyhavn i 50’erne? Hvordan var det at være ansat på et fragtskib? Og hvordan påvirkede havnelivet dagligdagen for børn, voksne og ældre?

Spørgsmålene er mange, så lige nu har en arbejdsgruppe bosat i Rødbyhavn sat sig for at finde alle svarene. Gruppen består af aktive, der er meget engageret i emnet, heriblandt Christian Løye, der har arbejdet i det maritime det meste af sit liv- blandt andet som matros på Scandlines. Han står bag flere lokalhistoriske bøger om emnet og har gennem tiden beskrevet en stor mængde fotos og fakta fra perioden 1915-1987.

Han glæder sig over, at temaet nu skal kortlægges i alle detaljer.

- Jeg har fulgt havnen i hele mit liv og har faktisk selv i 60’erne stået og fileteret fisk på filetfabrikken, der jo ikke er der mere – ligesom alle de andre følge-erhverv til fiskeriet, siger han og fortæller, at han har levet i en tid, hvor skibsprovianteringen og fiskerhytterne er forsvundet i takt med, at fiskerbådene blev ophugget. Den livlige trafik med mindre fragtskibe er også blevet mindre i takt med, at mere fragt er flyttet til landevejen.

- Jeg kan huske, at tømmer og mursten blev fragtet med mindre fragtskibe. Den slags transport er der ikke meget af mere. I dag er havnelivet domineret af arbejdsskibene til Femern, der ikke har noget med det lokale at gøre. Og så er der jo lidt andre skibe, hvoraf nogle har ærinde i de to værfter Rødbyhavn Bådeværft og Bredgaard Boats, fortæller den pensionerede matros, der har boet i et hus, der især blev bygget med materialer fra fragtskibene.

- Min far havde en god aftale om at købe sten af 2. sortering fra et af fragtskibene, så det gjorde det muligt at bygge et hus lidt billigere. Det er den slags historier, som vi gerne vil have flere af, forklarer lokalhistorikeren, der trods det faktum, at tysklandsfærgerne fra Scandlines stadig sejler – ikke mener, at de påvirker dagliglivet i Rødbyhavn på samme måde, som fragt og fiskeri har gjort det.

Kortlægningen af havnelivet kommer nok især til at handle om det manglende fiskeri, der har ændret havnens kultur markant, fortæller Henning Frederiksen, der også har begravet sig i alle detaljerne om havnen.

- Børn legede jo på havnen, hvor deres forældre måske havde job – og alle kunne nemt købe fisk, der blev opbevaret i det store ”hyttefad”, som var en stor kasse ved anløbsbroerne, hvor fiskerne kunne losse deres fisk, så de forblev friske i vandet, indtil de skulle bruges, siger han og peger på, at man dengang ikke behøvede at fryse fiskene ned inden filetering, fordi kuttere og produktion fandtes det samme sted.

- Naturligvis har sådan en industri påvirket livet i Rødbyhavn, så vi prøver at indsamle alt fra billeder til fortællinger fra de lokale, siger Anne Marie Larsen, der håber at kunne indsamle endnu flere billeder og endnu flere fortællinger i den kommende tid, hvor der planlægges at invitere lokale ind, der kan bidrage med billeder, tekster eller personlig viden om livet dengang.

- Det er måske ved at være sidste udkald – især hvis vi vil have fortællinger fra voksne, der levede i 50’erne, siger den aktive i lokalarkivet, der håber, at det kan lade sig gøre at starte nogle arbejdsgrupper op, der kigger på forskellige temaer, såsom fragt, dagligliv, fiskeri – eller lignende, der har interesse.

Sydlollands Lokalhistoriske Arkiv holder åbent hus 1. marts fra 14-16, hvor man kan se arkivets billeder – og indlevere materiale. Man kan også komme i åbningstiden i øvrigt for at få en sludder i åbningstiden mandag mellem 8 og 12 og tirsdag mellem 13 og 17.