Annonce
Ugeavisen Lolland

Vær med til at give bolden ny retning

Rudbjerg Allrounds på grønsværen ved Rudbjerg Hallen. Foto: Threin Ottossen
Rudbjerg Forenede Boldklub efterlyser ildsjæle med gode ideer, som vil være med i klubbens bestyrelse.

DANNEMARE: Når Rudbjerg Forenede Boldklub holder generalforsamling onsdag 15. februar klokken 19, er klubbens formand, Kim Østfeldt-Witt spændt på, hvor mange der dukker op.

- Før i tiden måtte vi tage flere af de lange borde i hallens cafeteria i brug for at få plads til alle. I år er jeg bange for, at der kun bliver brug for et enkelt bord, sukker Kim Østfeldt-Witt, som allerede er bekymret for, om det bliver muligt at danne en bestyrelse på fem personen.

I dag består bestyrelsen af syv medlemmer; men i følge vedtægten kan bestyrelsen nøjes med at mønstre fem personen, hvilket meget let kan blive løsningen, forudser den bekymrede formand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prisbelønnet boldinitiativ

Det er ellers ikke, fordi den lille fodblodklub på Sydvestlolland gennem årene har ligget på den lade side. Nyeste initiativ er det prisbelønnede Rudbjerg Allrounds, et fodboldhold for børn og unge med udviklingshandicaps og særlige behov. Holdet blev stiftet i 2019 og har for nylig modtaget Lolland Kommunes Handicappris.

- På Rudbjerg Allrounds-holdet er alle velkomne, og vi finder ud af at kunne inkludere den enkelte ud fra individuelle behov, for eksempel hvis den unge sidder i kørestol, forklarer Kim Østfeldt-Witt og pointerer, at der vil være gode muligheder for kommende bestyrelsesmedlemmer til at få indflydelse på, i hvilken retning klubben skal skyde sine fremtidspile.

- Vi har selv ideer om at få lavet udendørs anlæg til foldboldgolf eller fodboldbowling. Men ellers tager vi imod gode ideer med åbne arme, siger Kim Østfeldt-Witt, som selv har spillet fodbold i den omkring 30 år gamle Rudbjerg Forenede Boldklub, siden har var 6-7 år og ligeledes er blevet hædret med Lolland Kommunes Lederpris for sin indsats omkring Rudbjerg AllRounds.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Byklubber trækker

Ud over AllRounds-holdet har Rudbjerg Forenede Boldklub for tiden kun et enkelt hold til, nemlig  veteranholdet 40+.

- Særligt efter lukningen af Dannelunde Skole har det været svært at få spillere nok på børneholdene. Børnene og de unge søger ind mod klubberne i de byer, hvor de nu går i skole. Så det er lidt op ad bakke, erkender formanden;  men nærmest i samme åndedrag fortæller han begejstret videre om de gode faciliteter, som Rudbjerg Hallen - og dermed også boldklubben - kan tilbyde både udendørs og indendørs.

Så er du en ildsjæl, som kunne tænke dig at stille dine ideer og arbejdskraft til rådighed for en lille trængt fodboldklub, så mød op til generalforsamlingen i Rudbjerg Hallens cafeteria klokken 19 onsdag 15. februar.

  • Rudbjerg Allrounds på grønsværen ved Rudbjerg Hallen. Foto: Threin Ottossen
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt