Annonce
Underholdning

De gode oste ligger i generne

Susanne Hovmand, 35, har lagt sit lollandske gods, ?Knuthenlunds? næsten 1000 hektar om til økologisk drift. Geder og får fylder staldene, et mejeri er under etablering og hun sætter mangfoldigheden i focus og sætter roerne på porten. Hendes oldefar

I 1903 fik den unge mejerist J.P. Hansen diplom for sine komælksoste, og ostene blev så god en forretning for ham, at han i 1913 kunne købe godset "Knuthenlund" af greven på Knuthenborg.

J.P. Hansen ejede i forvejen Abed Mejerigård, og "Knuthenlund" fik også et lille mejeri. Primært for at kunne bespise de cirka 50 ansatte, som var på kost.

I dag er ingen ansatte på kost på "Knuthenlund", men J.P. Hansens oldebarn og godsets ejer siden 1999, 35-årige Susanne Hovmand er godt på vej til at trave i hans fodspor.

I sommer lagde hun godsets næsten 1000 hektar om til økologisk drift, og til sommer har godset atter et mejeri. I spidsen for det vil stå en hollandsk mejerist, Jan Pave, som kommer fra Thise Mejeri i Nordjylland.

- Jan Pave henvendte sig selv til mig, da han havde læst om min omlægning til økologisk landbrug og mine ideer om et mejeri. Han har været i Danmark i ti år, har fået guldmedalje for sine fåre- og gedeoste og sølvmedalje for sine hvidskimmeloste. Bedre mejerist kan jeg nok ikke få, siger Susanne Hovmand.

Hun har fået en del forespørgsler om jobmulighederfra mennesker, som gerne vil arbejde på en arbejdsplads som "Knuthenlund" , og hun har fået flere henvendeler om leje af godsets boliger. Der hører 18 udlejningshuse til

-Interessen for at bo i boligerne har virkelig været en glædelig overraskelse for mig og én af sidegevinsterne. Det er meget seriøse forespørgsler fra folk, som bevidst søger at bo i et område af Danmark, hvor der er et økologisk landbrug. Det er også blevet kendt, at Lolland har noget af den allerbedste frugt herhjemme. Iøvrigt kan jeg også se, at huslejeniveauet er steget således, at der er økonomi til at renovere husene.

Selv bor Susanne Hovmand i et af godsets huse, ikke langt fra hovedbygningen, men indenlænge flytter hun ind i den engelsk inspirerede hovedbygning fra 1913, hvor hendes forældre, Connie og Sten Hovmand bor i dag. De flytter til en nedlagt skovfogedbolig.

Hvordan tør du lægge om? Kan det nu løbe rundt?

Det er nok de hyppigste spørgsmål, Susanne Hovmand er blevet stillet siden hun slap nyheden nu om omlægning fra konventionel landbrug til økologisk drift. Også al den stund, at hun ikke længere kan dyrke sukkerroer på 160 hektarer

- For mig er det et spørgsmål om mangfoldighed. Vi har på Lolland landets bedste landbrugsjord, vi har et perfekt klima og vi kan dyrke de bedste råvarer. Jeg har brugt et år på at rejse rundt både herhjemme og i Europa, og jeg har blandt andet besøgt nogle godser i Tyskland, både i vest og i det gamle øst, som har lagt om til økologisk drift med succes. De drives både af ældre og unge landmænd, og det hænger sammen økonomisk. Det er ikke idealisme. Jeg har besøgt 11 mejerier, og jeg kan se, at det også i dag kan lade sig gøre at drive et mejeri med fortjeneste. I dag har vi ikke et mejeri i vores område, jo der er det lille på institutionen "Marjatta" i Sydsjælland.

- Jeg lider af allergi, mange i min familie gør det , og mine forældre har derfor selv dyrket alle de fødevarer, de kunne komme til. Såvidt muligt lever jeg også selv økologisk. Jeg er vokset op med stor bevidsthed om, hvad jeg spiser, fortæller Susanne Hovmand .

Hun overtog allerede i 1999 "Knuthenlund" , som hendes far drev indtil i sommer, hvor den sidste almindelige høst blev bjærget. Den første økologiske høst bliver i sommeren 2010. Hvad der skal ske med roekvoten på de 160 hekatarer har Susanne Hovmand ikke besluttet, blot ved hun, at Danisco ikke producerer økologisk sukker.

Omlægningsstøtten hjælper i de to år, som går før end der høstets økologisk havre, hvede, byg, vintertriticale, og kløvergræs, men i staldene er der masser af liv. 200 får og 200 geder har givet gården noget af "det gamle liv" tilbage.

Susanne Hovmands far satte køerne ud i 1983, og siden har kun hunde og katte været eneste dyr på den kæmpe gård. Bygningsmassen er på cirka 8.400 kvadratmeter, så det har ikke skortet på plads.

Gamle, karakteristiske stalde er blevet renoveret med nye gulve og metalplader er erstattet af lærketræ.

- Faktisk syntes jeg, at de stalde var grimme og skulle rives ned, men arkitekten, Merete Lind Mikkelsen, som har herregårdsmiljø som speciale, kunne se, hvad de kunne blive til, og nu nyder jeg dem, siger Susanne Hovmand.

Hun har hentet væddere i Østrig, malkefårene er den østfrisiske race og der er tre gederacer. De 400 dyr, som er i staldene er cirka halvdelen af, hvad der vil være, når det hele kører.

Produktionen af ost vil da ligge på cirka 50 tons årligt og det vil sælges til kilopriser, som ligger væsentlig over den almindelige skoleost med rød skorpe.

"Det hele" vil foruden mejeriet også betyde en gårdbutik, der indrettes forskellige faciliteter til gæster, nogle bygninger skal helt væk, andre bygges om, og der skabes et mere tydeligt herregårdslook med indgang gennem en vognport, og herfra kan man kigge udover det typisk lollandske landskab med piletrær, agerjord og skov.

Publikumsvenlig indretning er højt prioriteret, idet gæsterne/kunderne skal kunne følge osteproduktionen, se dyrene i stalden og på en oplevelse af at være på et stort landbrug.

Osten fra "Knuthenlund" bliver kun pumpet en gang , mens konventionel ostefremstilling udsætter mælken for adskillige pumpninger. De er med til at smadre fedtkuglerne. Det går ud over kvalitet og smag, fortæller Susanne Hovmand.

Og hvad koster det så?

Det er formentlig det trejdje spørgsmål, som Susanne Hovmand stilles overfor.

- I første omgang løber investeringen op i cirka 10 milloner, taler vi også om det videncenter, som jeg kunne ønske henad vejen og andre projekter, som jeg pusler med, bliver der brug for yderligere nogle millioner kroner.

Susanne Hovmand ryster ikke på hånden. Hun føler, at hun har gjort sit hjemmearbejde, rådført sig med talrige konsulenter, studeret bedrifter her og hisset, læst og lyttet.

I dag er der 11 ansatte plus Susanne Hovmand på "Knuthenlund", og hun regner med , der bliver brug for et par mere.

- Der er kommet mere liv på gården, vi skaber nye arbejdspladser i landdistrikterne og jo mere, vi kan holde lokalt, jo bedre. En aftager til mit kød har meldt sig, men kan vi slagte lokalt, skal vi da det.

Susanne Hovmands engagement er tydeligt for enhver. Da hun stablede en filial af netauktionsfirmaet Lauritz.com på benene i Næstved og Roskilde , var hun en ren dynamo. Interessen for kunst har hun heller ikke sluppet, den dyrker hun i den sparsomme fritid, og i det nye år bliver hun cand.mag. i kunsthistorie. Hendes speciale er om maleren Modigliani, en kunstner på højde med Picasso, som døde ung.

Det har hun ikke tid til.



Der er 11 ansatte på godset, og kontoret ligger ved siden af hovedbygningen.Foto: Per Houby



Susanne Hovmand flytter snart ind i hovedbygningen fra 1913. Foto: Per Houby




Staldene er renoveret med lærketræ, som giver et langt bedre miljø frem for pladerne af blik. Foto: Per Houby



En del af bygningerne fra 1947 skal rives ned, andre bygges om.Foto: Per Houby




Annonce
Annonce
Annonce
Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Nu igen: Risiko for skybrud på Lolland og Falster

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Erhverv

Vejrø-milliardær gør vildt køb af flamboyant englænder

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

Vil lokke nye til: Prøv at bo her før du køber

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg