Annonce
Underholdning

Den lille strithale

Gærdesmuttens hale stritter opad, når den er på vagt.

Nu har jeg hørt gærdesmutten synge sin lille sang et par gange her ved Bakkehuset i Nykøbing og får lyst til at skrive om den kære lille fugl, som jeg har kendt i over 60 år. De mange års iagttagelser har vist, at gærdesmutten altid stritter med halen - undtagen de få øjeblikke, hvor den ikke føler sig iagttaget ? så er halen lige.

Gærdesmutten er meget følsom overfor kolde vintre, især isslag, der lægger sig på de grene, hvor den finder sin føde. En plante som arkitektens trøst kan være gærdesmuttens redning i koldt vejr, for et budskads på gærdet tager af for isen, så den stadig kan hoppe rundt og finde larver med videre på grenene.

På grund af de kolde vintre i 1940?erne blev gærdesmutten næsten udryddet i Danmark, men den kom hurtigt op i antal igen.

En forklaring kan være, at hannerne er polygame ? de har flere hunner på én gang. Fuglekenderen Leif Clausen fortæller, at hannerne bygger narrereder for at lokke hunnerne til. Og det er de hanner, der synger bedst, der får lov at parre sig med hunnerne.

Gærdesmuttens sang er utrolig kraftig ? især når man tænker på, at den er Danmarks næst mindste fugl og kun vejer 5 gram. Fra gammel tid talte man om, at hvis en ko kunne brøle lige så højt i forhold til sin vægt som gærdesmutten, ville den kunne høres hele vejen til Nordafrika. Gærdesmuttens sang er livlig ? den ligger i flere tonelejer og lyder ret skrattende. Den er vanskelig at beskrive, men let at kende, karakteristisk og skingrende.

En anden sjov ting ved gærdesmutten er, at den synger på samme måde over hele landet, mens guldspurven, som synger 1-2-3-4-5-6-syyv kan have dialekter.

For ti år siden stødte jeg dog (måske) på en gærdesmutte med dialekt på Vejrø, som er den vestligste ø i Smålandshavet. Jeg har spurgt pensioneret naturvejleder, der var guide på turen ? men han kan ikke huske det. Måske kunne man forestille sig, at der var sket en mutation som med de finker, Darwin fandt på Galapagos Øerne, der efter århundreders isolation havde udviklet en anden sang og et andet næb end deres fæller på fastlandet.

Sven Thorsen fortalte mig en anden historie om mutationer på Vejrø: Botanikeren V.J. Brøndergaard, der i dag bor i Nykøbing, voksede op på gården Valodia på Vejrø. Som dreng yndede han at lave skæg med folk sammen med sin bror ved at fange gråspurve ind og male dem hvide i nakken. Det var en slags menneskeskabte mutationer af fugle.

Gærdesmutten er som nævnt den næstmindste fugl, vi har. Den mindste, fuglekongen, fik ifølge et sagn sit navn, fordi den vandt fuglenes kappestrid om, hvem der kunne flyve højest ? den satte sig nemlig på ørnens ryg og kom dermed højest op. I modsætning til gærdesmutten har fuglekongen en spæd stemme, og det er de færreste, der kan høre den.

Gransanger, kernebider og skallesluger

De sidste dage har jeg flere gange hørt gransangere i parken ved Bakkehuset. De har været ved Middelhavsområdet i vintertiden og kommer sydfra. Gransangerne er de første af de små sangere. De andre følger efter i løbet af april-maj måned.

Freddie Ehlers fra Gedesby melder, at han har set tre af de smukke kernebidere, 8-10 vindrosler og 10-20 grønsiskener ved fuglebrættet. Selv vindroslerne kan godt lide solsikkekernerne.

Fra Bøtø melder Henrik Ortved og hans kone, Inga, at de 1. påskedag så 19 toppede skalleslugere, alle hanner, der lå og pustede sig op på Østersøen.

Skalleslugeren er vel nok den eneste and, der har tænder.

Den 26. marts så Henrik og Inga Ortved årets første to klyder i Bøtø reservatet. Klyden blev i gamle dage kaldt for skomagerfugl, fordi dens næb er opadbøjet som en skomagernål.

Det er nok en af vores smukkeste hvide fugle ? og så har den svømmehud mellem tæerne.

Ved Bøtø er tusinder af tudser og frøer på vej fra de småsøer, hvor de er klækket, mod reservatet i det milde vejr. Så fiskehejrene, som også er dukket op i reservatet, får sig nogle lette måltider.

Hvis du har fugleiagttagelser er det bedst at sende dem pr. brev til:

Niels Jørgen Tortzen, Bakkehuset, lejlighed 5.21, 4800 Nykøbing.

Beklageligvis blev der bragt en forkert tegning i den sidste fugleartikel. Tegningen forestillede en svartbag ? det skulle have været en sølvmåge.




Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

112

55-årig anholdt: Sigtet for voldtægt af ung kvinde

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

"Det er det bedste vi har gjort" - nu vil direktøren have mere

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

Vejret

Risiko for "eksplosivt vejr": "Vandbomber" over Lolland-Falster

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

Annonce
Annonce
Lolland

Akut opstået problem: "Det vil ske igen"

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt