Annonce
Underholdning

Det er jul - det er gaver

Foto: Pakkerne bæres hjem. Foto: Anders Knudsen

På rundtur i Nykøbings forretninger efter den helt rigtige gave.

Lige meget hvor man end vender blikket hen, ser man folk komme gående i forskelligt tempo bærende med pakker i forskellige størrelser.
Julegaveindkøbene er over os, men hvad gemmer der sig egentlig i de mange pakker? Vi har været en tur rundt i forskellige butikker i bymidten i Nykøbing for at  høre lidt om, hvad der er en stor chance for at finde under juletræet i år.
Det kan dog allerede her afsløres, at der er ingen mega-jule-hitter nogen steder, for gaveønskerne spænder vidt, men nogle sælger dog lidt bedre end andre.
Hvis man endnu ikke har nået at få købt sine gaver er der masser af muligheder tilbage endnu - det er jo først juleaften i næste uge.

Carina Jensen, salgsassistent i Matas med en af de mange gaveæsker. Foto: Anders Knudsen

Selv om det er tidligt på formiddagen er der masser af kunder i Matas i Tværgade. Salgsassistent Carina Jensen har travlt med at fylde op med varer, og hun kan fortælle, at der allerede nu er flere af deres gaveæsker, der er udsolgt.
- Jeg kan ikke sige, at der er en vare, som hitter specielt meget, men netop gaveæskerne sælger vi mange af. Og det er helt klart, at der i øjeblikket er fokus på luksus. Det er både dufte og cremer, og det er ikke kun til kvinder. Der bliver solgt en del til mænd også.
Carina Jensen har lagt mærke til, at mange har været ude i god tid.
- Vi har haft en god handel i november.

Gaven til manden, der har alt - en elektronisk parkeringsskive. Mette Gummerson står med en klassiker, den gode gryde, og ny keramik fra Kähler. Foto: Anders Knudsen

Salgsassistent hos Inspiration, Mette Gummerson, er ikke i tvivl om, hvad hun skal fremhæve, når snakken går på en julehitter. Det er den elektroniske parkeringsskive, som løser det evigt tilbagevendende problem: Hvad skal far, mand eller kæresten have i julegave.
- Den er rigtig smart, for den indstiller sig selv, når bilen stopper, og kører på batteri. Det er konen og børnene, der køber den i stedet for strømperne, mener Mette Gummerson.
Det vil  fleste mænd sikkert være glade for. For det kan nok være svært at finde den rigtige grimasse, hvis julegave indeholder for 900 kroner strømper.
De gode gryder er stadig en klassiker, og som noget nyt er det gamle hæderkronede Kähler Keramik kommet på banen med moderne krus og vaser.
- Dem sælger vi også godt af, siger Mette Gummerson.

De mindre piger ønsker sig nogle af disse små dyr. Foto: Anders Knudsen

I legetøjsforretningen Tusind Ting er det ikke den langtidsholdbare Barbie, der spiller en fremtrædende rolle.
- Nej til de mindre piger er det mere Sylvanian Families, der er populær, fortæller Merete Nielsen, som er daglig bestyrer i forretningen. - Det er det legetøj, der tidligere hed Skovens Dyr.  Til drengene er det Bakugan, et spil med magnetiske kugler og Gormiti-monstrene der bliver efterspurgt.
Hun fortæller, at det i hele byen ikke er til at opdrive et eksemplar af spillet Vildkatten.
- Jeg havde en kunde herinde, som fortalte at hun havde været inde alle tænkelige steder, og at jeg var hendes sidste chancen, men jeg kunne desværre ikke hjælpe.
Så er der selvfølgelig gode gamle Lego af falde tilbage på.
- Ja, Lego er stadig gangbar, siger Merete Nielsen.

Butikschef hos Arnold Busck, Lise-Lotte Christensen, med tre bøger, der kommer til at ligge under mange juletræer. Foto: Anders Knudsen

Dan Brown er en af de forfattere, der er meget populær ikke kun i Danmark. Hans seneste bog  “Det forsvundne  Tegn” er salgsmæssigt stor hos Arnold Busck i Jernbanegade.
- Den sælger vi mange af, og vi har den også på tilbud, så vi mærker ikke så meget konkurrencen udefra, fortæller Lise-Lotte Christensen, der har været butikschef siden marts i år.
- En anden bog er Puk Elgaards  “Ellen”.  Jeg kan ikke rigtig give nogen forklaring på,  hvorfor den lige nu er blevet så populær. Måske er det, fordi folk har set tv-udsendelsen om Ellen. Vi kan se, at det er ældre, der køber bogen til sig selv og børnene, der køber den til mor eller bedstemor, fortæller Lise-Lotte Christensen.
Ellers køber folk biografier som Brian Holms “Den sidste Kilometer” eller Thomas Rathsack bog “Jæger - i kamp med Eliten”, som måske får endnu en salgsmæssig opblussen i kraft af ugens seneste medieomtale.
- Og så sælger vi rigtig mange puslespil, og det er dem med mange brikker.

Cheferne Ricky Midtgaard - til venstre -  Maria Nielsen og Thomas Skov har travlt ved disken hos Intersport. Foto: Anders Knudsen

Et par gode badetøfler kan man altid bruge. Sådan er der åbenbart mange, der tænker, for badetøflerne er en vare, der er stor omsætning på ved juletid hos Intersport i Jernbanegade.
- Men vi kan nu også godt se, at der er flere og flere, der er kommet i gang med at løbe. Vi sælger meget løbetøj, trøjer og tights og også pulsure, fortæller Thomas Skov.
- Men vi har ikke noget decideret hit på salgslisten, fortæller han.
Krisen kan mærkes lidt i forretningen, men der er en forhåbning om, at omsætningen kommer op på samme niveau som sidste år.

Denne bh-type med stropper og udsmykning er meget populær hos Chape Lina, fortæller Tanja Larsen, og kan erhverves for 1.099 kroner. Foto: Anders Knudsen

Vi har lovet ikke at nævne navnet, men vi ved nu, at en kvinde, hvis mand har noget med smykker at gøre, kan se frem til at få en bh og g-streng-trusser i julegave. Vi er også nogenlunde sikker på, at lingeriet passer. - Vi har været sammen i mange år, så jeg er sikker på størrelsen, siger han, der også kan fortæller, at Pandora-smykker er en hitter i hans forretning.
Det er i nu ellers ikke så ligetil at købe den rigtige størrelse bh.
- Det er meget almindeligt, at man køber en bh, som er et nummer for stor i omkredsen og et nummer for lille i skålstørrelse. Det er den klassiske fejl, fortæller Tanja Larsen, der er bestyrer i Chape Lina.
- Vi  har fået et nyt mærke med masser af stropper,  og udsmykning, og det er populært, fortæller Tanja Larsen,  der også kan afsløre, at bh-størrelsen er gået op indenfor de seneste år.
- Og det er ikke kun silikonen, der er årsagen, mener hun. - Pigerne har simpelthen fået større barm.

Lilly Petersen med en kjole til 40 kroner, og bagved et sæt til 50 kroner. Foto: Anders Knudsen

Hvis man ikke har så mange penge at rutte med, kan det godt lade sig gøre at finde julegaverne alligevel. I Kirkens Korshærs butik på hjørnet af Tværgade og Jernbanegade kan man finde en boggave til 10 eller 20 kroner. Der er godt nok nogen, der har læst i den tidligere, men det går jo ikke ud over indholdet.
- Vi sælger rigtig, rigtig mange bøger, fortæller Bente Larsen, der er ansvarlig for netop det område. - Vi har også mange videobånd, men der er en ting, vi ikke kan sælge, og det er leksikon. De fylder for meget derhjemme, og det er meget nemmere at slå op på nettet.
Det er også i butikken, at man kan finde julekjolen til 40 kroner eller jakke og nederdel til en halvtredser.
- Vi har mange faste kunder. Der er nogle, som kommer hver eneste dag. Andre kommer en gang om ugen, og mange af dem er meget fantasifulde, fortæller Lilly Petersen, der på 10. år er frivillig hjælper i butikken
En af dagens kunder melder sig.
- Jeg kommer her hver tirsdag. Jeg syr meget, så jeg er altid på jagt efter stof, fortæller hun.
Man kan også købe møbler, nips og julepynt.
- Vi har faktisk haft et godt salg i julepynt, fortæller Lilly Petersen. - Men i det hele taget køber folk alverden. Der er ikke noget, der bliver solgt mere af, fordi det er juletid.

  • Foto: Pakkerne bæres hjem. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til