Helt ude, hvor du kan blæse af cyklen

Hvad gør I? Hvorhen, siger I? Hvorfor? Det var nogle af de spørgsmål, Jette Trads Hansen og hendes mand Villum Hansen måtte lægge ører til, da de for omkring fire år siden hev teltpælene op og forlod storbyen til fordel for Lolland.

Parret boede i en lejlighed på Frederiksberg, på hjørnet af Rosenørns Allé og Bülowsvej, hvor trafikken er tæt, og hvor udrykningskøretøjer på vej til Frederiksberg Hospital passerer mange gange dagligt. Den evige støj og en hverdag, der var præget af alt for meget arbejde, blev dog for meget for parret, der indså, at de var nødt til at gøre noget for at holde sammen på sig selv og hinanden.

- Vi knoklede alt for meget og havde ikke tid og overskud til at lave noget sammen - det hele gik simpelthen op i arbejde, fortæller Jette, da Folketidende.dk møder hende i det hus i Nørre Frejlev, som parret faldt pladask for, da de så det første gang.

Det lave træloft af rå bjælker, de brune klinker på gulvet, de små bondevinduer og den skønne natur udgør da også en ramme, der er svær ikke at falde for. At parret kun skulle male for at kunne flytte ind og bruge huset, gjorde da heller ikke beslutningen for parret sværere.
- Det var vigtigt for os at komme væk fra larmen og ud, hvor der var fred. Dette hus var helt perfekt for os, og derfor slog vi til med det samme, fortæller Jette, mens hun – hele tiden med katten i hælene - viser rundt i husets mange kroge.

Parrets venner og familie var dog meget skeptiske, da de hørte om beslutningen. Ifølge Jette blev de blandt andet spurgt, om de skulle skilles.
- Folk undrede sig meget. Men det har nu aldrig ligget os fjernt at gøre noget, som andre synes er lidt mærkeligt. Og vi var da også enige om, at dette var noget, vi var nødt til at prøve af, mens vi stadig kunne, siger Jette.

I dag har de begge deltidsarbejde og hjemmearbejdsplads. Og mens Jette kan nøjes med at tage ind mod hovedstaden en til to gange om måneden, er Villum der lidt oftere. Men det er en løsning, de begge er glade for.

Både Jette og Villum har dog måtte sande, at det nye liv på landet er meget anderledes end i København. Men det tager de med et smil.
- Der er mange små ting i hverdagen, som jeg godt kan gå og more mig lidt over. For eksempel blæser det utrolig meget, fordi her er så åbent – åbenbart så meget, at man kan blæse af vejen. En dag så jeg nemlig naboens pige på vej hjem fra skole - vi hilste på hinanden, da hun kom cyklende forbi ude på vejen, men et øjeblik efter var hun pludselig væk. Det viste sig, at hun simpelthen var blæst i grøften, fortæller Jette, der ikke kan lade være med at grine ved tanken om den stakkels pige, der måtte kravle op af grøften og forsøge igen.

Selvom livet på landet derfor er anderledes og byder på en række anderledes oplevelser, så mener Jette ikke, at det begrænser dem i hverdagen. Det handler bare om at planlægge lidt anderledes – og af og til spørge naboerne lidt til råds.
- For eksempel handler vi større ind, så vi ikke skal af sted hver dag. Samtidig har jeg lært, at gær og mel er vigtige ingredienser at have på lager. På Frederiksberg brugte jeg aldrig ovnen til at bage – her gør jeg det to til tre gange om ugen.

For parret har det nye liv på landet derfor ikke kun givet dem mere tid sammen, men også åbnet deres øjne for en helt ny verden.
- Her sover vi roligt og fredfyldt om natten og vågner med en udsigt til naboens gule sennepsmark. Men bliver det hele for surt, så er der kun halvanden time fra Nykøbing til Københavns hovedbanegård. Der tager vi da også ind engang imellem og går på restaurant, i Vega eller i Parken. Modsat tidligere gør vi det nu bare sammen.  Lige nu fungerer det for os, men om det gør det om 30 år, ved jeg ikke, fortæller Jette.