Annonce
Underholdning

Ikke plads til Mick Øgendahl på Nykøbing F. Teater

Arkivfoto Foto: Flemming K. Karlsen

Der er stor skuffelse hos de lokale fans af komikeren Mick Øgendahl, fordi hans show ”Prinser af Provinsen” ikke kommer til Nykøbing Teater.

- Vi har fået masser af henvendelser både på mail og Facebook med utilfredshed over, at Micks show ”Prinser af Provinsen” ikke bliver vist på Nykøbing F. Teater, fortæller Malene Øgendahl – Mick Øgendahls manager og kone.
Malene og Mick Øgendahl har sammen firmaet Microphone Entertainment, som udbyder Mick Øgendahls shows enten direkte eller til arrangører, som derefter står for booking af lokalitet og salg af billetter.

Malene Øgendahl fortæller, at hun tidligere på året kontaktede Nykøbing F. Teater og tilbød showet til november måned i år. Her var svaret ifølge hende, at man havde så mange andre stand up-shows på årets program, at Nykøbing F. Teater ikke mente, at der kunne være plads til flere i kalenderen i denne sæson.

Hun har også talt med en anden arrangør, Light The Lions, som tidligere har købt Mich Øgendahls forestillinger og arrangeret lokale forestillinger. De havde fået samme besked fra Nykøbing F. Teater, at der var rigeligt med stand up.

Nykøbing F. Teater er ejet af Guldborgsund Kommune, som står for udlejningen af teateret.

De mange henvendelser fra fans fik Mick Øgendahl til med sin sædvanlige falsterske humor at skrive et indlæg på sin Facebook-profil, hvor han har spidset pennen lidt ekstra:

… Nu har flere 'vrede' mennesker skrevet at jeg er en sjuft fordi 'Prinser af Provinsen' ikke kommer til Lolland Falster og at jeg har glemt mit ophav. Sandheden er at Nykøbing Falster Teater sagde nej tak. De syntes, de havde "nok stand-up". Pu ha da da, så blev jeg vejet og fundet for let af mit eget bagland. Mvh familiens sorte får. Heeep ;o)

Det resulterede i næsten 200 kommentarer på Facebook, hvor de fleste beklager, at der ikke bliver noget lokalt show.

En af kommentarerne kom faktisk fra en af Guldborgsund Kommunes administrative medarbejdere ved Nykøbing F. Teater, Carina Skrubbe Gottrup, som skriver:

Den anden side af sagen.
På Teaterets vegne, vil jeg gerne gør opmærksom på at vi ikke har fravalgt. Men at vi som kommunal virksomhed ikke har de midler der altid skal til at købe et arrangement. Som udgangspunkt skal vi ikke konkurrere med vores arrangører. Vi kan, skal og vil ikke tage arrangementer fra de arrangører der er ved at planlægge showet. De datoer der har været forespurgt på er jo desværre landet i fx Vordingborg, den 6. november. Når dette er sagt, så ligger vi også i en større ombygning, som gør at scene og sal vi være lukket i 2 mdr.
Nykøbing Teater har i øvrigt slet ikke budt ind på showet i denne omgang af samme grunde.

Carina Gottrup uddyber afslaget yderligere overfor Folketidende.dk ved at forklare, at Nykøbing F. Teater er et kommunalt udlejningshus, hvor det primært er arrangører, som køber sig ind for at afholde arrangementer, shows og andre typer forestillinger.

- Vi har hørt fra flere udbydere af Mick Øgendahls show, men en enkelt fik vi aldrig svar fra og andre kom med datoer, hvor teateret i forvejen var optaget. Der er også den udfordring i denne sæson, at teaterets scene skal ombygges og derfor er teatret lukket i december og januar, siger Carina Gottrup.

I familien Øgendahl er man ærgerlige over, at der ikke var plads i år:
- Men Mick vender glad og gerne tilbage til Nykøbing F. Teater, når der igen byder sig en mulighed, slutter Malene Øgendahl.

  • Mick Øgendahl
    Arkivfoto Foto: Flemming K. Karlsen
Annonce
Annonce
Annonce
Dllefjelde-Musse

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Annonce
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Fik slag i hovedet på marken