Annonce
Underholdning

Million-regning til Lolland i Brønderslev-sagen

OPDATERET: Lolland Kommune skal selv betale regningen for tvangsfjernelsen af de otte børn i den såkaldte Brønderslev-sag. Minister kalder afgørelsen helt rimelig.

Af Jakob Poulsen og Ritzau

Den såkaldte Brønderslev-sag bliver en dyr affære for Lolland Kommune. Ifølge politiken.dk og Ritzau har Ankestyrelsen afgjort, at den i forvejen økonomisk trængte kommune selv skal betale millionregningen for tvangsfjernelserne af de otte børn i den meget opsigtsvækkende sag, som i øjeblikket kører ved Retten i Hjørring.

Ifølge Ritzau skal Lolland Kommune betale cirka fem millioner kroner. Ankestyrelsens beslutning  er en stadfæstelse af en afgørelse, som Det Sociale Nævn traf i september sidste år, hvor man fastslog, at det især var Lolland Kommunes skyld, at der ikke blev grebet ind langt tidligere mod de overgreb og den vanrøgt, der fandt sted mod børnene i familien.

En afgørelse, som Lolland Kommune ankede til Ankestyrelsen, men altså uden at det ændrede noget.
Direktør i Lolland Kommune Klaus Marius Hansen siger til politiken.dk, at kommunen tager afgørelsen til efterretning, og at udfaldet ikke kommer som nogen overraskelse.
- Men nu vil vi studere præmisserne for afgørelsen, tilføjer han.

Socialminister Benedikte Kiær siger i en kommentar til Ankestyrelsens afgørelse ifølge politiken.dk, at det er helt rimeligt, at Lolland Kommune alene skal betale for tvangsfjernelserne.
- Kommunerne kan og må ikke spekulere i, at familier med sociale problemer bare sendes videre til andre kommuner, siger hun.

Det var Brønderslev Kommune, der klagede til Det Sociale Nævn over, at Lolland Kommune tilsyneladende havde forholdt sig passiv over for den viden, man havde om familiens forhold, inden den rejste fra kommunen.

Familien rejste fra Lolland til Skanderborg, inden den kort efter slog sig ned i det nordjyske. Men det korte ophold i Skanderborg er ikke nok til, at Lolland kan slippe for regningen, mener Ankestyrelsen.

Styrelsen understreger, at man alene har taget stilling til, om Brønderslev Kommune kunne rette krav mod Lolland Kommune, selv om familien i en periode havde haft ophold i Skanderborg Kommune, men ikke taget stilling til påstanden om, at Lolland Kommune havde gjort alt for lidt i sagen.
- Vi har dog baseret vores afgørelse på, at betingelserne for mellemkommunal refusion på grund af passivitet var opfyldt, skriver Ankestyrelsen i sin afgørelse.

Brønderslev-sagen har fået sit navn, fordi den omtalte familie boede i Serritslev i Brønderslev Kommune, da myndighederne sidste år opdagede, hvor galt det stod til. Familien boede i en årrække inden da på Lolland, inden den via et ophold i Skanderborg havnede i det nordjyske.

Forældrene sidder i øjeblikket på anklagebænken ved Retten i Hjørring tiltalt for blandt andet vold, vanrøgt og seksuelle overgreb mod børnene. Sagen er en af de mest uhyrlige herhjemme i lang tid. 

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t