Annonce
Vejret

Rekordvarm juni måned overskrider kritisk klimagrænse

Ifølge en professor i klimaforandringer passerer vi 1,5 graders temperaturtærsklen inden for en periode på 10-15 år. (Arkivfoto).
Klimaovervågning er vigtigere end nogensinde før, siger EU-klimatjeneste om rekordvarm begyndelse på juni.

I de første 11 dage af juni blev der globalt målt de højeste temperaturer, der er registreret på denne tid af året.

Desuden er det første gang, at den globale overfladetemperatur har oversteget det førindustrielle niveau med mere end 1,5 grader i juni.

Det skriver EU's klimatjeneste, Copernicus, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyheden kommer ikke synderligt bag på professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet Sebastian Mernild, som også har siddet i FN's klimapanel.

- På den ene side er det overraskende, at vi allerede nu er begyndt at passere 1,5 grader temperaturstigninger, dog kun for en måned her.

- Men på den anden sige er det jo ikke overraskende, og det er netop, fordi vi godt ved, hvilken fremtid vi har lagt sporene til. Vi ved godt, det vil blive varmt og varmere over tid, siger han.

Han forklarer, at noget af det, som FN's klimapanel har vurderet, er, at vi i en fremtidig verden vil se hyppigere og mere intense ekstremhændelser.

- Det, vi ser her, er et symptom på alle de forandringer. Så jeg mener, vi skal forberede os på en verden, hvor vi vil se de her ekstremer både hyppigere og mere intense.

Selv om det er første gang, denne grænse på 1,5 grader overskrides i juni, er det ikke første gang, at den globale gennemsnitlige temperaturstigning har været over 1,5 grader.

Tærsklen blev ifølge Copernicus første gang overskredet i løbet af december 2015 og siden flere gange i 2016 og 2020.

Den såkaldte Parisaftale om klimaet fra 2015 har et mål om at begrænse temperaturstigningen til et godt stykke under 2 grader og helst ikke mere end 1,5 grader. Det vil ellers resultere i uoprettelige skader på naturen.

At den globale temperatur for en stund har overskredet aftalens mål, betyder ikke, at tærsklen endegyldigt er overskredet. Det kræver stigninger i temperaturerne over flere år, ikke korte perioder som dage eller måneder.

- Efter vores bedste vurdering så passerer vi 1,5 graders temperaturstigningen inden for en 10-12 års periode, altså i begyndelsen af 2030'erne.

- Kigger vi længere ud mod temperaturstigningen på 2 grader, så er det vores forventning, at vi passerer den i slutningen af 2040'erne, forklarer Sebastian Mernild.

Selv om professoren mener, at der er grund til at være bekymret over meldinger som den fra Copernicus, så peger han på et lille håb.

Det er vækstraten for udledning af drivhusgasser over de seneste årtier.

- Udledningen er steget over tid, men når vi kigger mere specifikt på vækstraten, så har vi det seneste årti i gennemsnit haft en lavere vækstrate end årtiet før.

- Så selv om vi stadig udleder meget drivhusgas, så udleder vi det gradvist langsommere end før.

Han sammenligner det med et badekar, der fyldes med vand.

Vi har ikke slukket for vandhanen, så vandet løber stadig, men vi har skruet en anelse ned for hanen, så vandet løber langsommere end tidligere.

- Det er positivt, men vi skal huske, at der vil gå nogle årtier, før vi forventeligt får stabiliseret udledningerne med det til følge, at vi forhåbentlig kan se en ændring i temperaturen og det ekstreme vejr, siger Sebastian Mernild.

/ritzau/

  • Varme
    Ifølge en professor i klimaforandringer passerer vi 1,5 graders temperaturtærsklen inden for en periode på 10-15 år. (Arkivfoto).
Annonce
Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t