En 32-årig mand var både dansk, rumænsk og jordansk statsborger uden at vide det.
Molotovcocktails, Folketingets sikkerhed og en mands tre forskellige statsborgerskaber blev tirsdag vendt og drejet ved Københavns Byret.
Her endte det med, at en 32-årig mand blev dømt efter en af lovens helt tunge paragraffer, men fik lov til at blive i Danmark og beholde sit danske pas.
I løbet af dagen var straffelovens paragraf 113 et centralt stridspunkt mellem anklager Sonja Hedegaard og mandens forsvarer, Thorkild Høyer.
For blev Folketingets og regeringens sikkerhed bragt i fare, da den nu 32-årige mand to dage i træk i februar stod bag brandbomber mod Dronningeporten på Christiansborg?
Ja, mener retten altså, som dermed følger anklagerens påstand om, at manden overtrådte den særlige paragraf 113, der handler om at have "antastet Folketingets og regeringens sikkerhed og frihed". Dømmes man for dette, risikerer man en straf op til 16 års fængsel eller livstid.
Sådan gik det dog ikke den 32-årige. Anklager og forsvarer var enige om, at manden, som har rødder i Rumænien og Jordan og er erklæret utilregnelig, burde idømmes en behandlingsdom. Det blev han også - på ubestemt tid.
Men parterne var uenige om, hvorvidt hans danske pas skulle inddrages, og døren til Danmark lukkes bag ham.
- Min påstand er, at han under normale omstændigheder ville have fået tre års fængsel. Det er ganske alvorligt kriminalitet, og derfor er det bydende nødvendigt at frakende statsborgerskab og udvise tiltalte, sagde Sonja Hedegaard.
Forsvarer Thorkild Høyer mente modsat, at det er ude af proportioner og at udvande paragraffen.
- Ved hærværk såsom graffiti vil der aldrig blive rejst tiltale efter paragraf 113. Det her er at skyde gråspurve med kanoner. Det er alvorligt, men hans forsæt har aldrig været at ramme regeringens eller Folketingets sikkerhed. Det har i hans forstyrrede sindstilstand været at få hjælp, sagde han.
Den tiltalte har ingen relation til ekstremistiske grupper. Sagen adskilte sig derfor fra tidligere sager, hvor personer har fået frataget statsborgerskabet, fordi de har undsagt sig danske værdier eller har en forbindelse til terrornetværk.
Selv kom det bag på den tiltalte, at han officielt er både dansker, rumæner og jordaner. Hans mor er fra Rumænien, mens faren er fra Jordan.
- Havde jeg været klar over, at jeg havde statsborgerskab i andre lande, havde jeg frasagt mig dem for lang tid siden, sagde den 32-årige i retten.
Han erkendte sig i løbet af retssagen skyldig i at stå bag brandbomberne, men han nægtede at have gjort det for at bringe regeringen eller politikerne i fare. Han har udbedt sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.
Skaderne efter brandbomberne den 7. og 8. februar løb op i en regning på cirka 45.000 kroner.