Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Østjysk kvinde findes skyldig i omfattende sag om hundevanrøgt og fratages retten til dyrehold i ti år.
En 71-årig kvinde idømmes ét års betinget fængsel i en omfattende sag om vanrøgt af 61 hunde.
Samtidig frakendes kvinden frakendes retten til at have med dyr at gøre i ti år.
Det har Retten i Randers fredag afgjort.
Kvinden var tiltalt for vanrøgt af 61 hunde. 16 af hundene blev fundet døde ved landejendommen i Gjerlev ved Randers.
En efterfølgende obduktion har vist, at de blev aflivet ved skud og slag mod hovederne.
Det var groft uforsvarligt og havde karakter af mishandling, har Det Veterinære Sundhedsråd slået fast.
Rådet mener også, at hundeholdet hos kvinden generelt var uacceptabelt.
Dyrene havde ikke adgang til tilstrækkeligt vand og foder og blev ikke motioneret, har rådet udtalt.
Anklager Marianne Birch, Østjyllands Politi, argumenterede i sin procedure for mindst ét års ubetinget fængsel.
- Der er ingen andre af de sager, jeg har kunnet finde, hvor omfanget af skader og lidelser er så store som i denne sag, lød det fra anklageren.
Kvinden erkendte i retten at have medvirket til aflivning af 16 hunde. Hun holdt dem fast, mens hendes nu afdøde samlever skød dem med en salonriffel, forklarede hun.
Men kvinden nægtede at have udsat hundene for vanrøgt.
De senere år kneb det dog for hende at få muget hundenes ekskrementer ud af burene, har hun forklaret.
Det skyldes, at hun fik problemer med hjertet.
Marianne Birch siger, at hun er tilfreds med, at kvinden er dømt i henhold til anklageskriftet.
- Retten lægger vægt på kvindens alder og helbred i sin vurdering af, at straffen skal være betinget.
- Det har jeg noteret mig og vil overveje, om straffen skal indstilles til anke, siger hun.
Den tiltalte modtager dommen.
Sagen har været et tilløbsstykke i retten. De 45 hunde, der blev fjernet fra kvinden, er blevet omplaceret til nye ejere, og en stor del af dem har været på tilhørerpladserne.
- Må du rådne op i helvede, lød det mod den tiltalte fra en af tilhørerne, da dommen var afsagt.
Strafferammen blev i 2016 skærpet, så der kan idømmes fængsel i op til to år.
KOMMENTARER