To steder på Lolland-Falster blev der tirsdag kontrolleret fart. Specielt ved den ene kontrol faldt der mange fartbøder.
I Eskilstrup var færdselspolitiet tidligt på færde tirsdag. Allerede klokken 5.45 var en bestil fartkontrol på plads. Indtil middag passerede 274 trafikanter kontrollen i Vestergade, hvor højest tilladte hastighed er 50 kilometer i timen. Kun 10 kørte stærkere end det tilladte. Den højest målte hastighed tirsdag var 73 kilometer i timen.
I Maribo blev der tirsdag uddelt ikke mindre end 70 fartbøder og fire klip i lige så mange kørekort, da der tirsdag fra kort før klokken otte og indtil først på eftermiddagen var fartkontrol på Brovejen. Ud af 982 trafikanter kørte 70 stærkere end de tilladte 50 kilometer.